- Whammy pedal til elbas
- Nu med akkord pitchshifting
- True bypass
- Inkl. strømforsyning
Den legendariske Whammy pedal er den førende pitchshifter pedal og helt uden sidestykke blandt det store udvalg af guitar-effektpedaler, som du i dag kan erhverve dig. Kunstnere, som benytter sig af Digitechs Whammy pedal, har vundet over 60 Grammyer, er blevet optaget i Rock & Roll Hall of Fame, og Whammy’en kan i dag høres på over 700 millioner albums rundt omkring i verden. Så det undrer ikke, at Whammy’en i dag er en af de mest udbredte pedaler, du kan finde på guitaristers pedalbrætter.
Digitech Bass Whammy er en pitchshifter pedal med Detune-, Harmony- og Whammy-funktion til elbas. I Classic modus kan du arbejde med enkelt toner, mens den i Chord mode bliver polyfonisk, så du kan bruge Whammy til at bearbejde akkorder.
Harmony-funktionen byder på en manuel harmoniseringspedal, der gør det muligt at spille tostemmigt med dig selv indenfor fastlagte intervaller, som du kan bevæge andenstemmen imellem via vippepedalen. Du får 9 harmoniserings indstillinger, som du kan vælge imellem, herunder oktav op/to oktav op, oktav ned/kvart ned, kvint op/oktav op, kvint op/kvint ned, med mere.
Whammy-funktionen giver dig mulighed for at kontrollere dit instruments tonehøjde via vippepedalen og flytte tonehøjden op eller ned i sweeps via vippepedalen - meget lig den effekt, som et Floyd Rose vibrato giver på en elguitar, men med større kontrol og præcision. Du får 10 forskellige Whammy-indstillinger, som går fra hele 2 oktaver, 1 oktav, en kvint, en kvart og en sekund. Derudover er der Divebomb, som giver mulighed for at trykke tonehøjden helt i bund.
Detune er en effekt, der gør det muligt at sætte en elbas ud af stemning og tilbage igen i en glidende bevægelse. En spændende effekt, der bl.a. kan lave en lidt kantet og disharmonisk chorus effekt.