Loading

Kornet

En kornet er et messingblæseinstrument. Den ligner en trompet, men den er mere kompakt, og de to lyder ikke helt ens. En trompet spiller lidt skarpere end kornetten.

Kornetten blev opfundet i 1800-tallet og anvendes hovedsageligt i brass-bands. Kornetten blev udstyret med ventiler før trompeten. Kornetten stammer fra posthornet omkring 1820 i Frankrig. Blandt de første producenter af moderne kornetter var parisiske Jean Aste i 1828. Instrument kunne ikke være blevet udviklet uden en forbedring af stempelventilerne af Heinrich Stölzel og Friedrich Blühmel. I det tidlige 19. århundrede opfandt disse to instrumentmagere næsten samtidigt ventilerne, som stadig bruges i dag.

3 produkter

Sorter faldende
  1. George Hennesey JBCR-900L kornet
    George Hennesey JBCR-900L kornet
    1.399,00 DKK
    Varen er på lager - Levering 1-2 hverdage
  2. George Hennesey 116-14A trompet-taske
    George Hennesey 116-14A trompet-taske
    129,00 DKK
    Varen er på lager - Levering 1-2 hverdage
    for trompet letvægt
  3. George Hennesey  trompet-rengøringssæt
    George Hennesey trompet-rengøringssæt
    159,00 DKK
    Varen er på lager - Levering 1-2 hverdage
    komplet

I familie med trompeten

Kornetten havde ventiler allerede fra 1814, men først cirka 100 år senere kom trompeten med. Den moderne trompet har ventiler, der gør det muligt at spille de samme toner som kornetten. Kornetter og trompeter lavet i en given nøgle spiller i samme pitch og teknikken til at spille instrumenterne er næsten identisk. De adskiller sig dog i klangfarve.

Messingblæserens historie

Betegnelsen messingblæser bruges om blæseinstrumenter af messing, hvor musikeren selv sætter luften i svingninger inden den sendes ind i instrumentet. Messingblæseren består af mundstykket, dvs. den del, der har kontakt med musikerens læber og klangstykket (eller schallstykket), som er betegnelsen for den i reglen tragtformede munding, hvor lyden kommer ud. De fleste messingblæseinstrumenter er desuden forsynet med ventiler, der betjenes for at regulere længden af det rør, luften passerer igennem og hvori tonen dannes. Jo mindre resonansrum, des højere toner kan frembringes.

Messingblæsere kendes tilbage fra det antikke Egypten. De første udgaver var bare et metalrør uden mundstykke. Senere kom en plade til støtte for læberne, og endelig et rigtigt mundstykke. Lurerne fra den danske og skånske bronzealder havde mundstykker. I middelalderen begyndte man at eksperimentere med at fremstille instrumenter, der ikke var begrænset til naturtoner. De første forsøg var en trompet i to dele, hvor den ene del kunne skydes ind i den anden. Det blev dog for tungt og upraktisk og blev erstattet af basunens system. Der blev også fremstillet lange og snævre trompeter, som kunne spille de meget høje naturtoner som udgør en diatonisk skala. Hornet har kunnet spille flere toner mellem naturtonerne, bl.a. fordi hornspillere regulerer tonerne den ene hånd i schallstykket. Der er blevet eksperimenteret med huller og klapper, som på træblæsere, men uden tilfredsstillende resultat. Først med opfindelsen af ventilerne, blev det let at spille en kromatisk skala på andre messingblæseinstrumenter end basunen.

Spilleteknik

Ligesom trompeten og alle andre moderne messingblæseinstrumenter, laver kornetten en lyd, når spilleren vibrerer ("summer") læberne i mundstykket. Det skaber en vibrerende søjle af luft. Frekvensen af luften kan ændres ved at ændre læbeåbningen eller brugen af ansigtsmuskler og udformningen af læberne, også kaldet "embouchure". Desuden kan luftsøjlen forlænges en eller flere ventiler.

Uden ventiler, kan spilleren kun producere en harmonisk række noder, som spillet af signalhorn og andre "naturlige" messinginstrumenter. Disse noder er langt fra hinanden i det meste af instrumentets rækkevidde, hvilket gør diatonik og kromatik umuligt undtagen i ekstremt høje registre. Ventilerne ændrer længden på den vibrerende luftsøjle og giver mulighed for at spille kornetten kromatisk.

En kornet kan være stemt i Bb, som vores, eller i A, men der findes også kornetter, som er stemt i Eb. Sådanne kornetter kaldes es-kornet eller sopran-kornet. I tidlig nodeskrivning, hovedsageligt FDF-orkestre, var det normalt, at Eb-kornetten blev kaldt piccolo, der dog ikke skal forveksles med en piccolofløjte. Eb-kornetten er standard-inventar i et brass-band sammen med 10 Bb-kornetter.