Har du fortrudt dit køb?
Vil du returnere en vare eller anmelde en reklamation? Udfyld vores formular, så vender vores kundeservice tilbage med instruktioner – normalt inden for 1-2 hverdage.
Normalt har du 30 dages returret, men i julen giver vi dig ekstra tid. Alt, du køber fra 1. november 2026, kan byttes eller returneres helt frem til 24. januar 2027. Så kan du trygt købe gaverne i god tid – og den, der får gaven, kan nå at bytte den efter jul.
23. december: 9.00–17.00
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Lukket
28. december: 9.00–17.00
29. december: 9.00–17.00
30. december: 9.00–17.00
31. december: Lukket
1. januar: Lukket
Du har 30 dages fuld returret, gældende fra den dag, du modtager varen.
Ønsker du at returnere eller ombytte en vare, udfylder du vores returformular, så sender vi dig en returlabel og vejledning inden for 1–2 hverdage. Vent venligst med at sende varen, til du har hørt fra os – så sikrer vi, at din returnering bliver registreret korrekt. Ved varer, som ikke kan sendes almindeligt retur med posten, hjælper vi dig med forsendelsen.
Når fortrydelsesretten udnyttes, betaler du selv portoen for at sende varen retur. Varen kan også afleveres på vores adresse, eller du kan nægte modtagelse af pakken.
Når vi har modtaget og godkendt varen, refunderes købesummen til din konto inden for få dage. Har du betalt med betalingskort, føres beløbet retur dertil. Har du betalt via bankoverførsel, oplyser du registreringsnummer og kontonummer, når vores kundeservice kontakter dig.
Ønsker du at ombytte til en anden vare, angiver du det blot i returformularen.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Er varen prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, eller mangler den originale emballage eller er den beskadiget, betragter vi varen som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.
DanGuitar.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, som direkte eller indirekte er opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles os inden for rimelig tid.
Har du modtaget en defekt vare, udfylder du vores returformular og beskriver fejlen så præcist som muligt – så vender vi tilbage med vejledning til, om varen skal sendes eller afleveres til reparation eller ombytning hos os: DanGuitar, Rugvænget 1, 8500 Grenaa.
Har vi modtaget en vare fra dig pga. fortrydelse eller reklamation, får du altid en e-mail, når varen er modtaget, med oplysninger om den videre proces.
Du har mulighed for at klage til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet, når du handler hos os.
Vil du returnere en vare eller anmelde en reklamation? Udfyld vores formular, så vender vores kundeservice tilbage med instruktioner – normalt inden for 1-2 hverdage.
