Flygelhorn – en messingblæser
Betegnelsen messingblæser bruges om blæseinstrumenter af messing, hvor musikeren selv sætter luften i svingninger inden den sendes ind i instrumentet. Messingblæseren består af mundstykket, dvs. den del, der har kontakt med musikerens læber, og klangstykket (eller schallstykket), som er betegnelsen for den i regelen tragtformede munding, hvor lyden kommer ud. De fleste messingblæseinstrumenter er desuden forsynet med ventiler, der betjenes for at regulere længden af det rør, som luften passerer igennem og hvori tonen dannes. Jo mindre resonansrum, des højere toner kan frembringes.
Messingblæserens historie
Messingblæsere kendes tilbage fra det antikke Egypten. De første udgaver var bare et metalrør uden mundstykke. Senere kom en plade til støtte for læberne, og endelig et rigtigt mundstykke. Lurerne fra den danske og skånske bronzealder havde mundstykker. I middelalderen begyndte man at eksperimentere med, hvordan man kunne fremstille instrumenter, der ikke var begrænset til naturtoner. De første forsøg var en trompet i to dele, hvor den ene del kunne skydes ind i den anden. Det blev dog for tungt og upraktisk og blev erstattet af basunens system. Der blev også fremstillet lange og snævre trompeter, som kunne spille de meget høje naturtoner, som udgør en diatonisk skala. Hornet har kunnet spille flere toner mellem naturtonerne, bl.a. fordi hornister regulerer tonerne ved at stoppe venstre hånd ind i schallstykket. Der er blevet eksperimenteret med huller og klapper, som på træblæsere, men uden tilfredsstillende resultat.
I familie med trompeten
Flygelhornet er bygget i samme tonehøjde som mange trompeter. Det kan spilles uden for meget besvær med af trompet- og kornetspillere, selvom en vis tilpasning til deres spillestil kan være nødvendig. Hornet spilles normalt med et dybere konisk mundstykke end trompeter (dog ikke så konisk som et horn-mundstykke).
Nogle moderne flygelhorn har en fjerde ventil, der sænker tonehøjden. Dette tilføjer nye muligheder, der kombineret med flygelhornets mørke lyd, udvider instrumentets evner.
Flere typer flygelhorn
Flygelhorn er et messingblæseinstrument med mundstykket formet som en skål/kop. Flygelhornet er lidt større end kornetten og trompeten, men er boret mere "kegleformet". Noget som giver en blidere lyd. Flygelhornet har normalt tre ventiler, men nogle har også fire ventiler.
I et brassband er lyden af flygelhornet ofte skjult af lyden fra kornetterne. Flygelhornet bruges også ofte for at blødgøre tonen i forhold til kornetterne og giver støtte til hornafdelingen i brassbandet. Kontrasten mellem den blide tone fra flygelhornet og den lyse tone fra kornetten gør, at flygelhornet ofte bliver brugt som soloinstrument i brassbands. Flygelhornet er meget benyttet i jazzsammenhæng, specielt i ballader på grund af sin blide klang. Da lægger trompetisten ofte sin trompet væk og tager sit flygelhorn op.
Spilleteknik
Ligesom trompeter og alle andre moderne messingblæseinstrumenter, laver flygelhornet en lyd, når spilleren vibrerer ("summer") læberne i mundstykket. Det skaber en vibrerende søjle af luft i slangen. Frekvensen af luften kan ændres ved at ændre læbeåbningen eller er brugen af ansigtsmuskler og udformningen af læber, også kaldet "embouchure".
Berømte flygelhorn-spillere
Joe Bishop, som medlem af Woody Herman-bandet i 1936, var en af de tidligste jazzmusikere til at spille på flygelhorn.
Shorty Rogers og
Kenny Baker begyndte at spille på hornet i begyndelsen af halvtredserne.
Clark Terry brugte det i Duke Ellingtons orkester i midten af 1950'erne.
Chet Baker indspillede flere albums på instrumentet i 1950'erne og 1960'erne.
Miles Davis gjorde det endnu mere populært.
Godt håndværk og tilbehør
Da vi selv importerer vores instrumenter, kan vi garantere dig en lav pris på vores flygelhorn, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Har du spørgsmål til vores produkter, er vores medarbejdere altid klar med hjælp og god service. Vi har også tilbehør til flygelhornet, som f.eks. ventilolie, så du får fornøjelse af dit nye horn i lang tid.
