- Klassisk spansk guitar med indbygget mikrofonsystem og cutaway
- Med den populære Taylor hals
- Fremstillet i USA
- Grand Auditorium kropsform
- Massivt sitka-grandæk med bund og sider i sapele
- Leveres inkl. original Taylor transporttaske
- Ibenholt gribebræt med 20 bånd
Taylor 314ce-N er en guitar, som hører hjemme i Taylors 300 Serie, hvilket er en serie af guitarer, som byder på professionelle egenskaber og byggekvalitet, men som stadigt er prismæssigt overkommelige. Taylor 314ce-N er en 6-strenget spansk guitar, som blander traditionel og moderne guitarbygning, og som præsenterer sig som et spændende og alsidigt instrument, der putter spilleglæden i højsædet. Med fortrin som dæk i massivt sitka gran, bund og sider i sapelle træ, venetiansk cutaway, ibenholt gribebræt, og den så eftertragtede Taylor halskonstruktion, giver Taylor os med 314ce-N en inspirerende og musikalsk spansk guitar, som man kan have glæde af i årtier.
Grand Auditorium
Taylor 314ce-N er bygget som en Grand Auditorium model med massivt sitka-gran på dækket og med bund og sider i sapele træ. Grand Auditorium modellen blev oprindeligt udviklet i 1994 af Bob Taylor, og er Taylors mest populære og alsidige kropsform. Grand Auditorium er en mellemstørrelse kropsform, som producerer en original akustisk stemme, der var stor nok til, at håndtere både plekter og fingerspil, med en imponerende balance over hele tonespektret, især i mellemtonen hvor Grand Auditorium gengiver tonerne klare og veldefinerede.
The Taylor Neck
Halsen på Taylor 314ce-N er udført i mahogni, hvorpå der er monteret et ibenholts gribebræt med 20 bånd. Den, for spilleglæden, så vigtige hals, som er endnu en innovation fra Taylor, går generelt under betegnelsen ”The Taylor Neck”. Halskonstruktionen blev oprindeligt introduceret i 1999, og har været standard på Taylor guitarer siden 2001. Den patenterede Taylor guitarhals blev designet af Bob Taylor og hans team med det primære formål, at skabe en mere lige og stabil guitar hals. Der hvor nogle guitarhalse kan bøje sig som resultat af fugtighed og andre faktorer, så forbliver Taylor guitarhalsen stabil og lige.
Taylor guitar halsen er bygget af et kontinuerligt stykke træ, der understøtter ibenholt gribebrættet helt op til det 19. bånd. Traditionelle guitarhalse mister denne støtte ved det 14. bånd i og med, at gribebrættet bliver ”flydende” når det bliver limet direkte på dækket, som er i konstant bevægelse. Som et resultat deraf kan andre guitarhalse bøje sig ved det 14. bånd, mens Taylor guitar halsen forbliver perfekt lige og stabil.
Taylor guitar halsen monteres sikkert på kroppen i en lomme, der er indsat med laser skårede afstandsstykker. Hver guitar har en optimal guitarhalsvinkel i forhold til kroppen, og disse præcisionsskårede afstandsstykker sørger for, at guitaren har præcis den optimale halsvinkel, som guitaren skal have for, at den yder sit bedste. En anden fordel ved Taylor halsen er dens justerbarhed. Da halsvinklen er skabt af afstandsstykker og ikke kræver lim, kræver en ny justering ikke mere end en guitarbygger med et nyt sæt afstandsstykker og ca. fem minutters tid. At ændre guitarhalsvinklen på en traditionel nakkesamling kan være en særdeles gennemgribende operation på en guitar.
Taylor ES-N mikrofonsystem
Taylor 314ce-N er udstyret med Taylor ES-N mikrofonsystem, som blander Taylors pickup design med en indbygget forforstærker, som indeholder en volumen og tone kontrol. ES-N giver dig mulighed for, at tilslutte din guitar og nyde dens akustiske tone over en forstærker eller PA-/sanganlæg. Den indbyggede lydstyrke og tonekontroller giver dig mulighed for, at forme din tone, så den passer til dine personlige præferencer.
Hjertet i ES-N er Taylors patenterede pickup, som indeholder tre unikt placerede og individuelt kalibrerede piezo sensorer. Deres placering er optimeret til, at optage et naturligt og dynamisk akustisk signal, som på bedste vis fanger guitarens klang og karakter.