- Virkelig gennemført ny fortolkning af den klassiske Jazz bas
- Bygget i indonesisk mahogni og med sadel af ægte ben.
- Endvidere udstyret med et alsidigt aktivt pickup-system
Sire Marcus Miller V3 er en 4-strenget elbas, som Sire har udviklet i samarbejde med den amerikanske bassist og komponist Marcus Miller. De fleste af os kender Marcus Miller som bassist for Miles Davis, Aretha Franklin, Michael Jackson, Paul Simon, David Sanborn og George Benson eller som komponist for bl.a. Jay-Z, men hvad mange ikke umiddelbart ved er, at Marcus Miller også har været en drivende faktor inden for udviklingen og fremstillingen af elbasser, og i den forbindelse har han blandt andet være brugt af mange velrenommerede producenter som Fender og Sadowsky. Han har nu slået sig sammen med Sire for at udvikle og producere en helt ny serie af elbasser, som har fået en imponerende god modtagelse blandt bassister og anmeldere.
Konstruktion
Marcus Miller V3 er baseret på et traditionelt jazzbas-design. Kroppen er lavet i indonesisk mahogni, som er kendt for at producere en fyldig og overtonerig tone, der også er varm og klar. Halsen er lavet i ét stykke canadisk ahorn, som via sin hårdhed og styrke minimerer bevægelser i halsen og giver en stabil og god spillefornemmelse, og som samtidigt giver bassen en vedholdende tone.
Broen, som strengene er forankret i, er udført i rustfrit stål, hvilket er langt bedre end Zink broer, som man ofte ser på elbasser i denne prisklasse. Derudover har Marcus Miller bestemt, at strengene skal føres igennem kroppen, hvilket yderligere giver V3 elbassen en strammere, mere præcis og stabil tone.
Sadlen er en af de vigtigste dele på en elbas, da den har afgørende betydning for bassens spilbarhed og lyd. Afhængigt af hvilket materiale, der bliver brugt, kan sadlen enten forbedre bassens tone eller nedbryde den. Selvom bensadler er både dyre og svære at arbejde med, så anses ben for at levere en mere afbalanceret og klar tone, og Sire har derfor valgt ikke at gå på kompromis på dette punkt og har monteret Marcus Miller V3 med en sadel i ben.
Elektronik
Pickup-konfigurationen på Marcus Miller V3 er typisk jazzbas med 2 single-coil pickupper monteret ved siden af hinanden. Pickupperne er forbundet til Sire’s Marcus Heritage-3 forforstærker, som tilbyder et helt unikt udvalg af muligheder for at påvirke bassens tone. Brugen af 2 stk. 9V-batterier gør det muligt for bassisten at opnå et stærkt og kraftigt signal, uden at bassens lyd bliver presset eller unaturlig. Med en indbygget 3-bånds tonekontrol med bas, mellemtone og diskant får du fuld kontrol over dit toneområde, så du kan tilpasse bassens lyd til enhver musikstil. Mellemtonekontrollen har indbygget sweep, så du selv kan bestemme, hvor i mellemtoneområdet (200 Hz til 1 kHz) mellemtonekontrollen skal tage fat.