Hurtig levering
30 dages returret
Roland F-140R WH el-klaver hvid

Roland F-140R WH el-klaver hvid

Udgået hos os
  • Roland SuperNATURAL lydprocessor
  • PHA-4 standard-klaviatur
  • Sofistikeret rytmefunktion med intelligent akkompagnement
  • Forbind via Bluetooth med din tablet eller smartphone

Roland F-140R digital piano er et godt valg til dig, som bor i lejlighed eller er udfordret med hensyn til plads i f.eks. en skole eller kirke.

Rolands anerkendte PHA-4 klaviatur og SUPERnatural lyd

F-140R er perfekt til elever og hobby-pianister samt andre pianister, som bruger meget tid på klaveret. F-140R er udrustet med Rolands anerkendte PHA-4 standard-klaviatur med 88 anslagsfølsomme og vægtede tangenter samt SuperNATURAL pianolydprocessor. Den er fyldt med færdigheds-opbyggende funktioner, som f.eks. indbygget metronom, MIDI-optager og Rolands Twin Piano funktion, som kan splitte digitalpianoet op i to 44 tangenters pianoer - perfekt til undervisning eller duetter. F-140R fungerer ligeledes problemfrit sammen med din tablet eller smartphone, hvilket giver dig adgang til det store udvalg af apps, som man kan hente og bruge til undervisning og sjov. Hvis du leder efter et pladsbesparende og veludrustet digitalklaver med utrolig realistisk spillefornemmelse og lyd, så kunne Roland F-140R være et oplagt valg.

Roland F-140R er drevet af Rolands banebrydende SuperNATURAL piano-lydmotor. SuperNATURAL er højt værdsat hos pianister for den ægthed og naturlige klang, den tilfører Rolands digitale klaverer. Rolands ingeniører har omhyggeligt analyseret de komplekse egenskaber, som de bedste koncertflygler er i besiddelse af og har indfanget og reproduceret deres lyd med henblik på at placere lyden og spilleoplevelsen i et praktisk og prisbilligt digitalt piano. SuperNATURAL giver en ekstraordinært realistisk og naturlig akustisk klaverlyd og spilleoplevelse.

Over 300 lyde og nyttige funktioner

Roland F-140R er udrustet med 11 koncertflygellyde. Derudover får du yderligere 305 lyde, herunder elektriske klaverer, strygere, orgler, guitarer, blæsere, synther og meget mere. Alle lydene kan krydres med Roland F140R pianoets indbyggede effekter. Funktionerne til øvning og klaverspil inkluderer Twin Piano, som er perfekt til lektioner, da det gør det muligt for elev og lærer at spille side om side i det samme oktavområde. Dual tilstand gør det muligt at lægge 2 lyde sammen, så man kan skabe flotte og maleriske lydbilleder, f.eks. ved at lægge en strygerlyd og en klaverlyd sammen. Split-tilstand gør det muligt at lægge 2 lyde ud på hver deres del af klaviaturet, f.eks. ved at lægge en baslyd i bassen og et orgel i resten af klaviaturet. Den indbyggede metronom og SMF (standard MIDI-fil) optager giver dig mulighed for at øve med rytmisk støtte og optage og lytte til dit klaverspil.

Indbygget intelligent akkompagnement

Den intelligente rytmefunktion i Roland F-140R følger automatisk dit spil på klaveret og lægger akkompagnement til de toner, akkorder og melodier, du spiller. På den måde hjælper F-140R dig med at få mere ud af at spille rytmisk musik, uden at du skal koncentrere dig om andet end klaveret. Rytmefunktionen hjælper dig endvidere med at udvikle din timing, og det brede udvalg af musikstilarter, som F-140R er udrustet med, bidrager med at udvikle alsidigheden i dit spil, så du er bliver bekendt med mange forskellige stilarter.

Mange muligheder med Bluetooth

F-140R kan tillige integreres med din tablet eller smartphone via Bluetooth. Du kan f.eks. bruge Apple iOS-apps, såsom PiaScore, hvor du får adgang til noderne til over 70.000 klassiske klaverstykker, og ved at trykke på pedalen kan du blade i noderne på din iPad/iPhone-skærm. Eller du kan benytte dig af Rolands Piano Partner 2 app til iOS/Android, som er en app, der på en venlig og interaktiv måde lærer dig at spille klaver, udvide dit repertoire og finpudse din teknik.

...