Ingen har i den grad sat sit aftryk på den elektroniske musik som Roland. Roland blev grundlagt i 1972 og indenfor de første fem år udtænkte de en stor mængde musik udstyr som flyttede grænserne for, hvad der var muligt, herunder en række trommemaskiner, guitarforstærkere, ikoniske effekter, keyboards og synthesizere. De første TR trommemaskiner og SH analog synths kommer fra denne periode, det samme gør RE-201 Space Echo og RS-101 Strings ensemble - to effekter, der stadig er meget populære i dag. Roland har fremstillet talrige instrumenter, som har haft en gennemgribende indflydelse på musikken, herunder Juno-106 synthesizer, TB-303 bass synthesizer og TR-808 og TR-909 trommemaskinerne. Roland var også den drivende kraft bag udviklingen af MIDI, som gjorde det muligt at synkronisere elektroniske instrumenter, selvom instrumenterne kom fra forskellige fabrikanter. Roland etablerede sig straks som en leder i branchen, og det har de været lige siden.