- 6-strenget el-guitar
- Tre Alnico pickupper
- Med tremolo
- Push/pull tonkontrol
- Behagelig og letspilbar hals
- Leveres med D'Addario strenge
Yamaha PAC112V Pacifica er et godt begynderinstrument til den yngre nye guitarist, som skal bruge en letspilbar og behagelig guitar til en fornuftig pris. Yamaha Pacifica 112V har en let krop i elletræ med en ensartet ahornhals og palisander (rosentræ) gribebræt. Tre alsidige pickupper giver dig mulighed for, at vælge imellem en række forskellige klange, men overordnet set får du en vellydende el-guitar med en klar diskant, en pågående mellemtone og en varm bas.
Yamaha Pacifica 112V leveres med en keramisk Alnico V humbucker i bropositionen, som er perfekt til, når du søger en aggressiv rock og heavy metal lyd, mens to Alnico V single-coil pickupper i midter- og halspositionen byder på en renere single-coil klang. En push/pull tonekontrol giver dig mulighed for at ”splitte” humbucker pickupen, så du kan få en skarpere og renere single-coil klang fra humbucker pickuppen, når du skal bruge det. Kombinationen af pickupper og push/pull tonekontrol giver dig den alsidighed, som du har brug for, for at udforske forskellige genrer.
Den slanke C-formede ahornhals med palisander gribebræt er ensartet, behagelig og let håndterbar – fremragende til både lead og akkord spil. Med en vintage tremolo-bro med støbte sadler får du en el-guitar med et stabilt tremolo, som er meget stemmestabil.