Hurtig levering
Returret til 24/1-2023
Vi er e-mærket

Strenge til western guitar

Guitarstrenge til akustiske guitarer findes i mange forskellige varianter. Vi har de mest populære mærker til western-guitar. Ved du ikke, om du har en spansk guitar eller en western-guitar, kan du se det på, at en spansk guitar har 3 nylon-strenge (plastik), mens en western-guitar udelukkende har stål-strenge.

115 vare(r)

Hvilke strenge skal man sætte på sin akustiske western-guitar? Det er en kritisk beslutning for enhver guitarist. Du har masser at vælge imellem, og alle bud har forskellige fordele med evne til at påvirke din western-guitars klang i den ene eller den anden retning.

For den nystartede guitarist drejer det først og fremmest om at prøve sig frem, indtil man rammer nogle strenge, som falder i god smag. Strengene skal have den rigtige klang, de skal føles godt, de skal passe til western-guitaren, og de skal have en god holdbarhed. Western-guitar har brug for guitarstrenge, og DanGuitar har et stort udvalg af western-guitarstrenge, som du kan vælge imellem.

Fosforbronze eller 80/20 bronze western-guitarstrenge?

Hos DanGuitar fører vi western-guitarstrenge, som er lavet af fosforbronze, og western-guitarstrenge der er lavet af 80/20 bronze. Forskellen mellem fosforbronze og 80/20 bronze strenge ligger alene i klangen - der er ingen forskel på hvor lang tid strengene holder. Western-guitarstrenge af fosforbronze giver dig en varm, rig, fyldig tone, og de lyder ret søde. Mens 80/20 bronze strenge giver en lysere lyd, perfekt til countrymusik, blues, jazz og lignende genrer.

Hvad med coatede western-guitarstrenge?

Vores akustiske western-guitarstrenge fås i normale og belagte versioner. De belagte western-guitarstrenge er behandlet med en belægning, der modvirker korrosion ved at olie og snavs. Denne belægning får strengene til at holde længere, men den har også en indflydelse på strengenes klang. Vi har også western-guitarstrenge, hvor det kun er kernetråden, der er belagt, mens selve overfladen på western-guitarstrengen er behandlet som normale western-guitarstrenge.

Western-guitarstrenge og tykkelse:

Strengetykkelsen er oftest anført på engelsk, og benævnes typisk med udtryk som light, custom light eller extra light. Udenpå emballagen vil der altid stå nogle numre, som angiver hvilken tykkelse strengene har. Da western-guitaren har sin oprindelse i USA, så angives strengetykkelsen i inch, og man bruger tykkelsen på den tyndeste e-streng til at definere tykkelsen på hele sættet. 10 betyder således at sættet er Extra Light (0,010 inch), 11 betyder at sættet er Custom Light (0,011 inch) og 12 betyder at sættet er Light (0,012 inch).

Du skal være opmærksom på at jo tykkere strengene er, jo mere spænding skal der til før at de stemmer (men du får også mere lyd). Hvis du er nystartet western-guitarist skal du være forsigtig med at sætte for tykke strenge på din western-guitar. Nye guitarister bliver hurtigere trætte i fingre og underarm, da de ikke endnu har udviklet tilstrækkelig med muskelkraft til at spille mere ubesværet, og der kan tyndere western-guitarstrenge med lavere spændingsværdi være dit hemmelige våben. Så kan du spille og øve i længere tid, end du vil kunne med tykkere western-guitarstrenge.

Hos DanGuitar har vi både tyndere og tykkere strengesæt, men 10, 11 og 12 er de mest populære strengetykkelser til western-guitar.

Du får kun det optimale ud af din guitar, hvis du skifter strenge regelmæssigt, det vil sige mindst hver fjerde til femte måned. Bestil et sæt friske western-guitarstrenge, så bliver din guitar optimal, og let at spille på! Mange af vores sæt kommer i pakker med op til 6 sæt, hvor du kan spare penge ved at købe flere western-guitarstrenge ad gangen.