- Akustisk elektrisk western-guitar med indbyggede effekter
- Guitartaske medfølger
- Krop og hals i AirSonic Carbon
- Gribebræt i HPL
- Mulighed for rumklang, chorus og ekko
- Kort, 597 mm strengelængde
- Tåler voldsom varme og fugtighed
- Leveres med Elixir strenge
LAVA Music er godt i gang med at skabe en guitarbaseret revolution med deres LAVA ME 2 FreeBoost. Teamet bag LAVA har ikke kun lavet en guitar der er lettere og mere bæredygtig, de har også skabt en guitar, der spiller og lyder fantastisk. Da kroppen på ME 2 FreeBoost er et enkelt stykke AirSonic-kulfiber, så kan der anvendes betydeligt mindre lim til fremstillingen af guitaren, og guitarens form kan laves mere behagelig. Dækket på guitaren er ligeledes udført i kulfiber, og struktureret som en bikage, hvor hvert element i bikagen har forskellig højde og tykkelse med henblik på at få hvert element i dækket til at producere så meget klang som muligt.
Inde i guitaren sidder der en innovativ L2 Pickup, der bruger bunden af guitaren som højttaler. Pickuppen gør det muligt at udruste Lava ME 2 med effekter, som du kan bruge uden at guitaren skal tilsluttes til en forstærker. Uanset hvor du befinder dig, kan du berige din lyd med chorus- og rumklang, eller du kan tilføre lidt delay til guitarens klang. Effekterne styrer du med kontroller, som LAVA har placeret i siden af guitaren, og FreeBoost elektroniksystemet kan genoplades ved hjælp af det medfølgende USB-kabel.
Lava ME 2 Freeboost leveres inkl. guitartaske.