- Prisbillig Lap Steel guitar
- Massiv mahogni krop med P-90 pickup
- Til country, blues og rock musik
- Stemmes i “åbne” akkorder
Recording King blev oprindeligt grundlagt af postordrevirksomheden Montgomery Ward, som i starten af 1930’erne solgte guitarer, mandoliner og banjoer til den amerikanske landbefolkning under Recording King navnet. 1930’erne repræsenterer på mange måder en guldalder inden for instrumentbygning - en periode, der resulterede i nogle af de mest respekterede og efterspurgte strengeinstrumenter.
Recording King bygger guitarer og banjo’er med udgangspunkt i 20’ernes og 30’ernes strengeinstrumenter og er inspireret af det fremragende håndværk og innovative design, som instrumenter fra denne periode er så fornemme eksponenter for. Recording King genopliver en instrumentbygger-tradition, som har været meget overset de sidste årtier, og bruger den til at skabe nogle af de mest vellydende og smukke instrumenter.
Den prisbillige Recording King RG-32 Lap Steel guitar er udført i en klassisk sunburst finish og konstrueret med en massiv mahogni krop, hvor strengene er ført igennem kroppen for at give Lap Steel guitaren en rigere tone og en mere udtalt sustain. Den er udrustet med en enkelt Alnico P-90 pickup som giver Recording King RG-32 den klassiske lap steel tone. P-90 pickuppen er den perfekte mellemting mellem single-coil pickuppens klarhed og humbucker pickuppens gennemslagskraft. En enkelt lydstyrke og tone kontrol giver mulighed for at forme tonen nemt og effektivt.