Du kender selvfølgelig lyden af en trækfløjte, men det er ikke sikkert, at du lige er bevidst om, at det ER en trækfløjte, du har hørt. En trækfløjte er et fantastisk legetøj, og så er den sjov på en måde, som man ikke nødvendigvis kan sige om andre musikinstrumenter.
Hvad er en trækfløjte
En trækfløjte er, som navnet siger en fløjte, hvor man ændrer lyden og tonen ved at trække i en del af fløjten, så trækfløjtens klangrum, resonanskammer eller (om man vil) "boring" skifter facon. Trækfløjten er bestemt ikke noget nyopfundet instrument, og trækfløjter kendes i forskellige afskygninger over det meste af verden. Trækfløjten er med sin lidt sjove lyd meget brugt i tegnefilm, hvor den kan bruges både som transition til en ny scene eller situation i filmen eller til at illustrere, når noget bevæger sig op eller ned. Trækfløjten kan i dén forbindelse bruges med sin karakteristiske lyd, som ofte får os til at trække på smilebåndet.
Hvor kommer trækfløjtens lyd fra
Trækfløjtens lyd kommer fra luftens passage over bladet i trækfløjtens mundstykke. Trækfløjten ændrer sin lyd ved, at der flyttes et stempel inde i trækfløjtens cyklindriske kammer. Det sker, når du trækker i stangen på din trækfløjte.
Alle kan spille trækfløjte
Alle kan frembringe og ændre toner på en trækfløjte, men hvis du gerne vil spille melodier på den, så skal du stå tidligt op. Trækfløjten har ikke nogen fast "pitch", så det stiller store krav til musikerens toneøre at spille genkendelige melodier på den. Men lad endelig ikke dét afholde dig fra at prøve at spille trækfløjte, for DanGuitar.dk har selvfølgelig også en trækfløjte til dig...