En shock mount til mikrofon er en sund investering at gøre sig, før behovet opstår, og det dermed er for sent at købe sin shock mount til jobbet eller indspilningerne. Shock mount'en er et værdifuldt redskab til at undgå, at uønskede vibrationer og lyde forplanter sig til mikrofonerne, og forringer lydkvaliteten ved at komme med på optagelserne.
Shock mount til mikrofon
En shock mount er en form for mikrofonholder, som skal sidde på mikrofonstativet lige under mikrofonen. En shock mount er i realiteten et mikrofon-ophæng i elastisk materiale, som betyder, at ingen vibrationer eller lyd kan forplante sig igennem gulvet til mikrofonstativet og videre til mikrofonens transducer - alt takket være shock mount'en. En shock mount er derfor nærmest uundværlig til studiebrug, hvor man gerne vil have sine optagelser så støjfri som muligt, og dét kan en shock mount hjælpe med.
Mikrofon-ophæng med elastik
Det er ikke forkert at sige, at en shock mount er en mikrofonholder eller -ophæng med indbygget elastik, men den korrekte betegnelse ER altså "shock mount", selvom shockmount'en langt hen ad vejen opfylder samme formål og mere til. En shock mount er dog ikke særligt anvendelig til live-optrædender, så her hos DanGuitar.dk foretrækker vi at lade vores shock mounts blive hjemme i studiet, når vi skal ud at optræde. Kommer der uønskede lyde fra stortromme eller bas med på dine optagelser, hvis du optager "live", så er det en shock mount, du skal have fat på, og det samme gælder naturligvis hvis metroen passerer i undergrunden under dit studie, mens du optager...