- Komplet trådløs duo mikrofonpakke med aktiv højttaler, 2 trådløse mikrofoner & mikrofonstativer
- Perfekt til fx. den lille duo eller karaoke
- 300 Watt
- Indbygget lithium batteri - 12V, 6A
- 6,5" højttalerenhed og 3 x full range 2,75" tweetere
- 2 instrument/mikrofon kanaler med XLR/JACK
- Afspil musik fra eksterne enheder trådløst eller via kabel
Med denne mikrofonpakke, kan du trådløst synge duet med vennerne, optræde med din duo på strøget eller bare sætte lidt mere gang i havefesten. Du får en aktiv højttaler på hele 300 W med indbygget, genopladeligt batteri samt 2 trådløse mikrofoner, tilhørende kabler og 2 mikrofonstativer, så du fx. har hænderne fri til at spille på et instrument imens.
Thornton Auriga 2 aktiv højttaler
Her har du en virkelig alsidig, vellydende og kompakt aktiv højttaler fra Thornton. Auriga har 2 kanaler til mikrofon eller instrument og du kan også afspille musik på den fra en ekstern enhed, enten via kabel eller trådløst via bluetooth. Den har indbygget batteri, så den kan bruges hvor som helst.
Den er yderst transportvenlig og kan vinkles både horisontal og vertikalt på et gulv eller monteres på et standard 35 mm højttalerstativ.
Alsidig lydløsning for de fleste
Selvom Auriga 2 fra Thornton er både kompakt og let at transportere, så er den temmelig kraftig og kan løse de fleste lydopgaver, uden problemer. Og hvis de 300 watt ikke er nok, så er der også en line-out, så du kan koble den til et større anlæg.
Auriga 2 henvender sig til næsten en hvilken som helst instrumentalist, sanger eller taler, der har brug for en transportabel lydløsning, der kan fungere i mange forskellige sammenhænge, og som ikke er afhængig af, at der er en stikkontakt i nærheden.
Der er et indbygget 12V, 6 amperes batteri, som du kan oplade via et USB-stik, og der er en indikator, der viser, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet.
Da Auriga 2 er bygget som en full-range højttaler, så fungerer den også fantastisk som en transportabel bluetooth højttaler – hvad enten det er til byggepladsen, sommerhuset, kanoturen, pop-up yoga på stranden, eller et helt andet sted.
2-3 kanaler og indbygget rumklang
Thornton Auriga 2 tilbyder dig to kanaler med kombinationsstik, hvor du kan koble et instrument eller en mikrofon til med enten et jackstik eller et XLR-kabel. På hver af de to kanaler har du en to bånds-equalizer samt muligheden for at tilføje reverb (rumklang) til dit instrument eller stemme.
Desuden er der en form for tredje kanal, som fungerer som en ”afspilnings-kanal”. Her kan du koble en ekstern enhed til, enten via et minijack stik eller trådløst via bluetooth.
Der er en dedikeret volumenkontrol til hver enkelt af de 3 kanaler, så du uden problemer kan mikse lydsignalerne fra de to mikrofon- og instrumentkanaler sammen med f.eks. et backing track på den tredje kanal.
Karsect JRU-562/HT-51C trådløst 2 x håndholdt mikrofon-sæt
- Sæt med 2 håndholdte-mikrofoner til både sang og tale
- Mikrofonen kan bruges både til sang og tale, og har en rigtig god lyd
- Systemet har et meget stabilt signal, og en rækkevidde op til 150 meter
- Leveres komplet med 2 mikrofoner, modtager, batterier og strømforsyning
- Benytter de nye 2020 frekvenser, så det er fremtidssikret
Karsect JRU562 HT51C er et smart trådløst system, der gør det muligt, at drive to håndholdte mikrofoner på en multikanalsmodtager. Systemet arbejder på UHF båndet i frekvenserne 823 til 832 MHz, og det er dermed lovligt og i overenstemmelse med de bestemmelser for frekvenser, som blev indført i 2020.
Systemet består af to håndholdt mikrofoner med indbygget sender. Mikrofonerne leverer en god og præcis gengivelse af tale og sang, mens lyd der kommer længere væk fra mikrofonen undertrykkes. Senderen har 16 uafhængig kanaler, så man kan skifte kanal, hvis der skulle være forstyrrende radiofrekvenser, og den har en betragtelig rækkevidde på op til 150 meter. Senderen er batteridrevet og bruger 2 x AA batterier til, at levere op til 6 timers uafbrudt drift på et sæt (afhængig af batterikapacitet).
I modtageren er der to sektioner, en for hver mikrofon, med seperate kontroller og indstillingsmuligheder for hver mikrofon/sender. Det er en diversity modtager, hvilket betyder at systemet kontinuerligt analyserer det indkomne signal og sørger for, at signal kvaliteten er så god som muligt. Du har mulighed for, at forbinde Karsect JRU562 HT51C til en mixer enten ved, at trække et balanceret signal fra hver mikrofon og sende det videre til yderligere lydbehandling (det giver det bedste lydresultat), eller du kan, hvis og når du har brug for en nemmere løsning, trække et samlet (ubalanceret signal), og sende lyden direkte videre til et lydanlæg, mens du styrer volumen på de enkelte mikrofoner direkte fra modtageren.
Karsect har siden 1995 specialiseret sig i, at lave gode og billige trådløse mikrofon løsninger til brug indenfor teater, musik, skole og møde/konferencer. På Karsect’s 18000 M2 store fabrik arbejder over 350 ansatte med, at udvikle og fremstille trådløse systemer til hele verdenen, herunder EU, hvortil de leverer kvalitetsudstyr udført efter den europæiske EC norm, og i overenstemmelse med gældende regler for frekvenser, og de til enhver tid gældende regler for trådløst elektronisk udstyr.
2 x Thornton UM065-1 mikrofonstativ sort
Thornton UM065-1 er vores gode standard-stativ til scene eller studie. Det er udført i metal i en robust kvalitet og med en god og tung base, så det står stabilt. Stativet kan nemt ændres i højden via den indbyggede justeringsmekanisme, og den justerbare tværarm gør det muligt at placere mikrofonen, lige der hvor man ønsker det.
- Maks. højde: 160 cm.
- Min. højde: 100 cm.
- Tværarmlængde: 80 cm.
- Vægt: 1,75 kg.