Shure er i dag en af musikbranchens største producenter af elektronisk udstyr. Shure’s virke strækker sig over en lang række områder men omfatter hovedsageligt udviklingen og fremstillingen af mikrofoner, pickupper til pladespillere, konferencesystemer, trådløse systemer, in-ear monitors og hovedtelefoner. Shure produkter har i årtier været kendt for kvalitet, pålidelighed og holdbarhed. Et renomme som blev grundlagt under anden verdenskrig hvor Shure var en af hovedleverandørerne af hovedtelefoner og mikrofoner til USA’s hær, flåde og flyvevåben. Efter anden verdenskrig besluttede Shure at holde fast ved at producere udstyr efter militærets kvalitetsstandarder og det har de holdt fast ved lige siden.