Lewitt Audio er en østrigsk producent af mikrofoner, som blev grundlagt i 2009 af Roman Perschon. Roman Perschon, der i flere år arbejdede som projektleder hos AKG, var frustreret over at store virksomheder ikke fulgte tilstrækkeligt op på nye ideer. Roman opgav derfor sit arbejde og tog i stedet sin rygsæk og begav sig ud på en lang rejse for at finde folk, som kunne hjælpe ham med at udvikle og realisere sin vision om, hvad en high-end mikrofon burde være. Det var på denne rejse, at han mødte Ken Yang, som var ejer af en stor fabrik, der producerede mikrofoner, og Ken tilbød at arbejde med Roman og dele sin viden og kompetence indenfor produktion af mikrofoner med ham.