Kontakt vores værksted for prisforespørgsler eller med spørgsmål om reparation af musikinstrumenter eller elektronik.
Her hos os har vi nogle erfarne teknikere på vores interne værksted. De har alle flere års erfaring med musikinstrumenter, lydudstyr og meget andet elektronik - så en pladespiller klarer vi også!
Hvilke ting på en pladespiller kan I lave?
Vi kan både klare deciderede fejl i selve elektronikken i en pladespiller, men selvfølgelig også almindeligt vedligehold, smøring, justeringer samt udskiftning af pickupper, remme m.m.
Især justeringer kan volde mange en del udfordringer, og det er typisk her, at der kan hentes noget i forhold til din pladespillers præstationer. Det er jo ærgerligt med en fin pladespiller, hvis den kun leverer 50% af, hvad den formår på grund af forkert justering.
Det kræver nogle erfaringer og kompetencer, at få det optimale ud af en pladespiller, så det er oftest bedst at overlade justeringer af din pladespiller til en fagmand. Så hvis du ikke kender til nåletryk, armhøjde, skærevinkel, sporevinkel, anti skating eller nogle af de mange andre justeringsparametre, så bare overlad det til én af vores hifi eksperter og slip for bekymringerne.
Du er meget velkommen til at ringe, skrive eller besøge os i butikken i Grenå for at få en vurdering af din pladespillers tilstand og eventuelt en pris på reparation, justering eller andet.