Hurtig levering
Udvidet returret til 24. januar 2025

Zildjian

Zildjians historie går næsten 400 år tilbage og begynder i Istanbul, som dengang var en del af det osmanniske rige. Armenieren Avedis forsøgte som så mange andre at fremstille guld af andre metaller, men uden held. I sin eksperimenteren kom han frem til en legering af tin, kobber og sølv, som var så stærk, at man kunne slå på selv en relativt tynd plade, uden at pladen splintredes. I 1623 fremstillede Avedis det første bækken af denne legering - ikke til musik, men til afskrækkelse af det osmanniske riges fjender! Avedis startede en hel industri af bækken-produktion, og selveste prinsen af Armenien gav Avedis tilnavnet Zildjian, som betyder "bækken-skaber". I løbet af 1800-tallet gik Zildjian-firmaet gradvist over til at lave bækkener til musik, og i 1929 grundlagde Avedis III firmaet Avedis Zildjian i USA, som dermed blev konkurrent til det tyrkiske Zildjian. Avedis Zildjian udviklede og navngav de bækkener, som vi i dag kender som hihat, crash-, ride- og splash-bækken. I 1968 opkøbte det amerikanske Avedis Zildjian det tyrkiske Zildjian, og samarbejdet har gjort Zildjian til verdens største producent af bækkener den dag i dag.

0 vare(r)