Truetone er stiftet af Bob Weil, som selv kommer fra New York. Truetone ligger i dag i Tennessee, USA, hvor Bob Weil også selv bor med sin hustru. Vi skal tilbage til november 1988, hvor Bob Weil ønskede sig guitarpedaler i en bedre kvalitet, og som kunne leve op til hans krav som udøvende musiker. Et helt specifikt ønske om en volumepedal med en synlig progressionsskala sendte den handelsuddannede Bob på biblioteket, hvor han lærte sig selv svagstrømselektronik - senere også jura om patenter, men dét er en anden historie.
Bob Weils anstrengelser fra 1988 til 1995 førte til hans første pedal - "Visual Volume", som han lancerede på NAMM-messen i 1995. Grunden var lagt til det, som senere blev til Truetone. Bob Weil og hans firma, Visual Sound, byggede på en forudsætning om, at guitar-verdenen kunne og skulle tilføres en højere kvalitet og mere gennemtænkte løsninger. Den selvlærte Bob Weil udviklede i de kommende år flere pedaler til verdens guitarister, og fra 2015 blev Truetone for alvor kendt for støjfrie strømforsyninger til pedalboards.
Allerede fra starten var Bob Weil og Truetone/Visual Sound førende og banebrydende. For eksempel var man de første til at lancere en guitarpedal med livstidsgaranti! Desværre løb Bobs udvikling tør for finansielle midler, men det lykkedes at redde virksomheden i en turn-around, finansieret af store forudbetalinger på endnu større ordrer.
Alle guitarister og bassister ønsker sig et stort pedalbræt, men der skal strøm til alle de pedaler, og her kommer Truetone og 1 Spot ind i billedet. Bob Weil og hans folk har nemlig udviklet markedets førende power-element og størmforsyning til dit pedalbræt. Det er en strømforsyning på steroider til alt fra små, til meget store pedalboards. Og dét som Truetone strømforsyninger gør bedre end nogen andre er, saft, kraft - og så er de støjfrie!
Nøglen til Truetones succes er de patenterede 1 Spot strømforsyninger til pedaler. 1 Spot bruger en støjfri teknologi, som isolerer de enkelte kredsløb til de forskellige pedaler for at sikre den optimale strømforsyning til pedalerne på brættet, uden at de "forurener" hinandens lyd med baggrundsstøj eller det som man i USA kalder "60 cycle hum".
Listen over artister, som bruger Truetones teknologi er næsten uendelig, men lad os da lige benytte lejligheden til at fremhæver kunstnere som Metallica, U2, Bruno Mars og Tyler Bryant & The Shakedown.