Manji Suzuki havde den overbevisning at musikinstrumenter altid skulle være tilgængelige, for alle mennesker, over hele verden. Han brugte derfor meget af sin tid på at besøge skoler, og snakke med musiklærere for at få ideer til hvordan han kunne forbedre sine produkter. På den måde udviklede han et tæt forhold til datidens musikundervisere, og det betød at lærerne blev trygge ved at promovere hans produkter. Derudover så afholdte Suzuki, seminarer for at instruere lærerne i, hvordan de skulle bruge instrumenterne korrekt, og hvordan de bedste kunne anvendes i undervisningen. Skolerne blev på den måde det primære marked for Suzukis musikinstrumenter.
Den moderne melodika
Da Suzuki ser en melodica i et stormagasin i Osaka står det klart for ham at melodika’en bør kunne gøres mere eget til musikundervisning. Det han så var en knap version, der stammede fra Tyskland, og som på det tidspunkt syntes at være dårligt egnet til musikundervisning. Suzuki ændrede derefter Melodika designet til en nyere version med tangenter i stedet for knapper. I 1967 bliver den nye melodika officielt inkluderet i listen over standardudstyr til skoler, og melodika’en går hen og bliver Suzuki’s primære produkt.
Suzuki som vi kender dem i dag.
Suzuki er i dag en af musikinstrument branchens største virksomheder og ejes fortsat af Suzuki familien. Udover at lave nogle af verden bedste mundharmonikaer og melodikaer, så laver Suzuki i dag et omfattende udvalg af instrumenter som, helt i grundlæggerens ånd, har musikundervisning som fokus. I Suzuki’s sortiment finder vi violiner, guitarer, blokfløjter, cello’er og kontrabasser såvel som triangler, håndtrommer og xylofoner. Millioner af mennesker har startet deres rejse ud i musikkens verden på et instrument fra Suzuki.