Kigger man på Sigmas udvalg af westernguitarer, så er der en slående lighed mellem Sigmas modeller og de udsøgte, håndbyggede instrumenter, som C.F. Martin står for - lige fra modelnavnene til design og råmaterialer. Det er ikke noget tilfælde, men det kræver en forklaring.
Slutningen af 1960'erne var en vanskelig tid for amerikanske guitarfabrikanter. Japanske producenter oversvømmede markedet med instrumenter, som var fremragende udført og som kostede væsentligt mindre end tilsvarende amerikanske modeller. Disse guitarer truede i stigende grad de amerikanske fabrikanters dominans på markedet, og et par amerikanske virksomheder reagerede på denne udvikling ved at starte deres egen produktion af prisbillige kvalitetsinstrumenter i Østen.