Vi har mødt dem før på disse sider - de utroligt dygtige musikere, som står i baggrunden eller lidt til højre for den store stjerne på scenen. I dag skal vi imidlertid møde en lidt atypisk fyr af dén slags - Zach Comtois.
Men hvem er Zach Comtois? Og hvad har han med Britney Spears at gøre - og hører hun i øvrigt ikke fortiden til? Og hvordan kan ham den sure blogger fra DanGuitar.dk tillade sig at kalde manden for en "nørd" - uden at kende ham? Lad os se, om ikke vi kan få besvaret alle de spørgsmål, du måtte have... Her kan vi starte med at se og høre et klip, som Zach Comtois har lagt op på Youtube.com for hele seks år siden - en evighed i international popmusik
Her var det en gennemspilning fra den ene ende til den anden af et temmelig gammelt nummer med Extreme, som rummede stjerneguitaristen Nuno Bettencourt - én af de første til at få udgivet en signaturguitar fra et af de store mærker. Det er tankevækkende, at i dag skal man kigge langt efter en kendt musiker eller Youtuber, som ikke har fået udgivet mindst ét produkt med sit navn på... Eller måske er ham Allan fra DanGuitar.dk bare bitter over, at han ikke selv har noget produkt ude på hylderne? Eller at han ikke har råd til den nye John Mayer guitar fra PRS? Eller at dén guitar allerede har solgt så godt, at den lige for tiden er svær at skaffe?
... NÅ, men tilbage til klippet... Extreme og Nuno Bettencourt var enormt store stjerner i 1990'erne, og Nunos stjerne er aldrig falmet. For nogle år siden turnerede han med superstjernen Rihanna og udløste dermed en flodbølge af popstjerner, som skulle ud på markedet og skaffe sig en langhåret heavy-fyr til at spille guitar for sig. Ét af resultaterne af dén affære var, at Britney Spears også fik sig en guitarist, som var vant til at spille med lidt mere smadder på pedalerne - Zach Comtois - men dét vender vi tilbage til.
I klippet ovenfor, som Zach Comtois selv har lagt på nettet for hele seks år siden, spiller han Nunos linier fra ét er Extremes store numre. Det siger en del om, hvad Zach Comtois interesserer sig for rent musikalsk, at han har lyst til at sætte sig ind i de finere detaljer fra et gammelt nummer fra 1992, som ikke længere interesserer ret mange mennesker. Dét er i sig selv reet nørdet, og eftersom han også bruger briller, har jeg taget mig den frihed at kalde ham en "nørd" - på den gode måde altså. Klippets eksistens siger også en del om Nuno Bettencourt, men det er jo ikke ham, det skal handle om her, selvom jeg for fuldstændighedens skyld lige har sneget et billede ind af Nuno herude til højre.
Hvis du interesserer dig for musik, kan du næsten ikke undgå at have hørt om Britney for nylig. Den kun 40-årige Britney Spears har haft en fantastisk karriere, hvor hun storhittede i årene omkring år 2000 efter at have lagt hårdt ud i 1998 med mega-hittet "Baby One More Time". I årene omkring 2000 og langt ind i 00'erne var hun én af poppens største stjerner, og hendes navn er stadig brandvarmt. Hun har i løbet af sin karriere angiveligt solgt mere end 150 millioner plader, hvilket bringer hende op i populærmusikkens absolutte elite blandt folk som The Beatles og Michael Jackson.
Desværre fik hun alvorlige, personlige problemer, som i årene 2007 og 2008 udmøntede sig i episoder, hvor hun blev indlagt til afvænning og senere også til behandling af psykiske problemer. Ultimativt udmøntede sig forløbet sig i al den omtale, hun fik sidste år i forbindelse med en retssag mod sin far, som var udpeget som værge for hende og dermed styrede hele hendes forretning med rettigheder til hits'ene og alt det andet. Selvom hun ikke selv har haft det sidste ord med hensyn til sin karriere og sit liv i øvrigt, fortsatte karrieren med anmelderroste udgivelser og priser i årene omkring 2010. I 2012 havde hun job som dommer i den amerikanske udgave af X Factor og modtog hele 15 millioner amerikanske Dollars for sit arbejde, hvilket på dét tidspunkt var nu rekord!
Sideløbende med, at bevægelsen "Free Britney" demonstrerede til hendes støtte, lykkedes det hende at vinde sagen og blive fri af værgemålet. Nu er hun tilbage, men det har været en hård kamp, og det skal blive spændende at se, om der er flere store hits i Britney Spears, som bestemt fortjener et godt comeback efter de ting, hun udrettede i starten af sin karriere.
Helt tilbage i 2013 annoncerede hun sin første "residency", hvor hun skulle optræde fast på ét af store hotelcasioner i Las Vegas i den amerikanske stat Nevada. Spil- og hotelindustrien dér er gigantisk, og det er ikke unormalt, at de største stjerner optræder fast gennem længere perioder - som oftest hen mod slutningen af karrieren, hvor de ikke længere turnerer så flittigt i eget navn. Men netop Britneys shows i Vegas bringer os frem til det egentlige tema for denne artikel: Zach Comtois har nemlig haft den udsøgte ære og fornøjelse at spille guitar for Britney Spears gennem hele seks års shows i Las Vegas!
Lad os høre noget mere om, hvordan dét arrangement blev til - og om
Du ved det jo allerede: Der findes flere grundige og saglige Youtube-kanaler med masser af guitarer, end du kan tælle på dine fingre og tæer. Denne gang skal vi have fat på en fænomenal og utraditionel guitarist ved navn Rob Scallon, og det er ham, som har haft lejlighed til at interviewe vores nye ven, Zach Comtois. Det er der kommet et spændende filmklip ud af, og det skal vi nyde her lige om lidt. Undervejs vil du opleve, at Zach er en noget anderledes "guitarhelt", end jeg er vant til at beskæftige mig med, og jeg er da sikker på, at han også kan få et fint job som min kollega her hos DanGuitar, hvis han en dag skulle have behov for dét... Dét får han dog næppe, for så dygtig en guitarist som han er, får nu nok aldrig behov for at tjene til livets ophold ved at sælge guitarer til andre guitarister...
Zach fortæller blandt andet, hvordan en plads som guitarist i et "hair metal" band førte til pladsen som Britneys guitarist på Las Vegas-opgaven, og hvordan sådan en produktion sættes op og øves i 14 dage uden, at hovednavnet overhovedet er til stede! Du kan også lære, at det handler om at finde sig det rigtige sted i bandets lydbillede og for alt i verden ikke komme i konflikt med de frekvenser, hvor stjernens sang befinder sig. Du kan endda lære et par riffs fra nogle af Britney Spears' største hits.
Jeg er ret imponeret af, at Britney Spears spiller med et helt band af levende musikere, selvom de mere eller mindre forventes at spille på samme måde hver eneste aften. Her på DanGuitar er vi altid vilde med, når stjernerne indenfor popmusikken vælger at bruge rigtige musikere i stedet for "spilledåser" og playback! Og så håber jeg, at du fik fat i det samme gode råd, som vi har hørt før - blandt andet fra den danske stjerneguitarist, Søren Andersen: Kom altid til tiden!!!
Hvis du har lyst til at se mere til Rob Scallon, så finder du hans kanal ved at klikke lige her - og bare rolig: Linket åbner i et nyt vindue, så du ikke pludselig bliver skubbet væk fra DanGuitar.dk's lækre univers.
Zach Comtois var sidste år på besøg hos Norman's Rare Guitars i Los Angeles, hvor han jammede med Angela Petrilli, som i sig selv er et nærmere bekendtskab værd. Der blev udvekslet nogle hede country-licks ved den lejlighed, og her kan du nyde frugterne af deres anstrengelser
Kunne du følge med?
I det spændende interview med Rob Scallon og Zach Comtois nævner sidstnævnte, at han af én eller anden grund altid vender tilbage til en bestemt type guitar, som han føler, at han kan spille alt på. Sådan én har de også hos Santana, og dén sælger vi heldigvis her hos DanGuitar.dk, så jeg synes, at du skal tage et kig på Santanas Draco. Det hedder den nemlig - og den er fed! Du finder den ved at klikke på billedet af den lige nedenfor denne linie.
Som du kan høre fra Zach og Rob Scallon, så ser det faktisk ud til, at man i dag når længst med en multi-effekt processor, som også kan emulere og gøre det ud for forstærkere. Du kan for eksempel lige undersøge, om ikke NUx's MG-30 er noget for dig. Den er overkommelig i pris, og så lyder den svinefedt! Du finder den ved at klikke lige her, og hvis du gør dig selv den tjeneste at scrolle lidt igennem billederne, får du adgang til et klip, hvor overmenneskelige Pete Thorn demonstrerer enheden.