Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt

Kan en guitar være andet og mere end en "ting"?
Den berømte countrystjerne Willie Nelson vil nok mene det... Han ses ofte med sin guitar "Trigger", som har fulgt ham i snart 50 år, og som har medvirket på mange af hans indspilninger gennem årene! Guitaren er et godt eksempel på, at et godt instrument kan være andet og mere end en livløs ting. Trigger er blevet en del legenden om Willie Nelson og hans berømte numre. At han så også er i stand til at bruge den, lægger kun yderligere stof til den gode historie, for Nelson er nemlig en usandsynligt dygtig guitarist!
Trigger er i virkeligheden en spansk guitar fra Martin - med modelnummeret N-20. Alene dét, at én af countrymusikkens store stjerner foretrækker en spansk guitar er lidt af et særsyn.
Nelson købte den i 1969 i Texas for 750$, fordi en fuld mand var kommet til at træde på hans tidligere guitar.
Guitaren er opkaldt efter skuespilleren Roy Rogers' hest, som medvirkede i mange westernfilm i 50'erne og 60'erne.

Willie Nelson reddede selv Trigger fra en brand på sin ranch juleaften i 1969.
Guitarens dæk er signeret af mere end 100 mennesker, som har betydet noget for Willie Nelson – lige fra hans advokater til musiker-kolleger over fodboldtrænere og andre, Willie har mødt gennem tiden.
Under en stor skattesag i starten af 1990'erne fik Willie Nelson sin datter til at tage guitaren med til Hawai, fordi han var bange for, at skattemyndighederne ville beslaglægge og sælge den.
Willie Nelsons faste guitar tekniker, "Tunin' Tom Hawkins", fortæller, at når han før koncerterne sætter Trigger ud i et stativ på scenen, kommer der mange mennesker op for at fotografere den.
Triggers ejer forventer selv, at guitaren og han selv kommer til at "holde" cirka lige lang tid... "Vi er begge ret gamle og har nogle ar hist og her. Men vi får alligevel begge frembragt en lyd hist og her" siger Willie Nelson om sin guitar.