... Grundlagt af straffefanger for mere end 200 år siden... Hvad kan sådan et land bidrage med til verdens kulturarv?
JO, jeg er er helt sikker på, at du kender både Kylie Minogue og AC/DC, og dermed synes jeg også, at Australien har bevist sit værd! Men der er mere, hvor de kommer fra, og Australien har med fantastisk natur og 26 millioner indbyggere masser at byde på. Og dét er endda selvom de mange indbyggere er spredt ud over så stort et land, at Australien er registreret for én af verdens laveste befolkningstætheder overhovedet med under 3 indbyggere per kvadratkilometer!!! Du ved selvfølgelig godt, hvor Australien ligger, men for god ordens skyld, så tag lige et kig på kortet her
Du finder australien nede i højre hjørne, og har du brug for en rutevejledning, så kan Google også hjælpe med dét, hvis du klikker det rigtige sted. Men hvorfor rabler ham den skøre blogger fra Danguitar.dk løs om fjerne kontinenter? Dét skal jeg sige dig, for her skal det handle om multitalentet
Hun er nemlig fra Sidney i Australien, og hun er noget af det ypperste, når det handler om unge multitalenter. Måske er det bare mig, der er en mavesur, gammel mand, men vi lever i en tid, hvor ethvert indieband med respekt for sig selv skal have en kvindelig bassist, men musikalsk berettigelse handler jo slet ikke om køn, så dét i sig selv er ingen nyhed. Nej, det nævneværdige består her i, at Tal Wilkenfeld er så dygtig, som hun er, og at hun har lagt en frygteligt masse hårdt arbejde i at nå dertil, hvor alle de store navne gerne vil spille sammen med hende.
Lad os lægge ud med en decideret magtdemonstration fra en koncert med én af el-guitarens store mestre, Jeff Beck, som også har set lyset i Tals kunst
Så er vi ligesom i gang, ikke?
Så lad os få nogle grundlæggende fakta på plads, før vi kommer til de mere farverige historier om Tal Wilkenfelds bedrifter:
Tal Wilkenfeld spildte ikke tiden, da hun kom til USA, hvor hun allerede som 18-årig fuldendte en uddannelse på Los Angeles Academy College of Music - en privat uddannelse. Hun fik sin første sponsoraftale og flyttede til New York, hvor løjerne for alvor begyndte! I New York begyndte hun en "læretid" på jazz-klubberne, hvor hun efter eget udsagn gik fra den ene klub til den anden for at gæsteoptræde og jamme. Hensigten var at lære, og der er ingen bedre praktisk uddannelse end at spille med så mange forskellige musikere som muligt - hele tiden!
Det må også have krævet mod og beslutsomhed fra en 18-årig pige alene i et miljø, hvor man skal bevise sit værd. Og for, at det ikke skal være nok, så kom hun traskende ind i klubberne med sin el-bas... Et instrument, som ikke altid er lige velkomment i et traditionelt bebop-miljø, hvor man oftest foretrækker gulvbas... Hun har sidenhen selv kaldt tiden på klubberne i New York for en "uvurderlig uddannelse".
Her kan du nyde hendes eget "selvportræt" fra Youtube. Hvis ikke du kender de medvirkende i forvejen, kan jeg oplyse, at dem, der udtaler sig i videoen er én uendelig strøm af legendariske musikpersonligheder!!!
Hvis du på nogen måde skulle være i tvivl, kan jeg oplyse dig, at det IKKE er folk, som lukker Tal Wilkenfeld ind i deres musikalske univers, hverken fordi hun er ung, smuk eller fra Australien. Det er stjerner, som kan vælge og vrage blandt verdens bedste musikere, og som kun spiller med Tal Wilkenfeld, fordi hun også er blandt de bedste!
... Og læg så lige mærke til, at når man har med SÅ teknisk dygtige musikere at gøre, kan der desværre efter ming mening godt ske det, at musikken træder lidt i baggrunden til fordel for en mere teknisk "opvisning", men netop det er bestemt ikke tilfældet med Tal Wilkenfeld. Hun skriver rørende, personligt og direkte, når hun skriver sange. Se for eksempel her, hvor hun er på turné med sit eget band som opvarmning for The Who
Der er da ingen tvivl om, at vi har fat i en stor kunstner her, vel?
Tal Wilkenfeld har indtil videre udgivet to meget forskellige albums, som du kan finde på diverse streaming-platforme. Hendes nyeste album er "Love Remains" fra 2019, som ser ud som på billedet til venstre. Det er et nuanceret singer-/songwriter album, hvor vi kommer langt omkring. Der er åbne og følsomme sange, men også plads til gang i den. Rolling Stone Magazine roste hende meget for albummet, sangskrivningen og vokalpræstationerne på albummet!
Albummet "Transformation" fra 2007 er en snæver, jazzet sag, som godt kan forekommer lidt utilgængelig, hvis man ikke er sådan én, der går op i instrumental musik.
Derudover kan Tal Wilkenfeld spottes på en masse andre kunstneres udgivelser. Du kan finde en liste med highlights på Wikipedia.org ved at klikke lige her.
Du kan se mere til Tal ved at følge hendes kanal på Youtube. Dén finder du ved at klikke lige her (åbner i nyt vindue), og du har også mulighed for at checke hendes egen hjemmeside ud ved at klikke lige her.
Hvis du går rundt med en bassist i maven, kan du checke vores udvalg indenfor genren ved at klikke her (åbner - som vanligt - i nyt vindue). Og hvis du søger mit råd, kan jeg med min begrænsede, jazzistiske viden, anbefale nogen af de fede basser fra Sires Marcus Miller-linie, som er i en fantatisk kvalitet, selvom de stadig ligger i et relativt overkommeligt prisleje. Og så er der både båndløse, femstrengede og alle mulige andre lækkerier iblandt! Dem finder du ved at klikke på den max fede, femstrengede M2 i farven "transparent blue" her nedenfor. Og så endda med tilhørende gigbag!?