Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt
Fender Telecaster

Telecasteren fra Fender er - om nogen - den oprindelige "ur guitar". Den er alle el-guitarers stamfader og med 3/4 århundrede på bagen, holder den stadig max. I dag kan man få Telecastere i alle regnbuens farver, og den er stadig en guitar, som bare formår at skære igennem, så du kan høres over resten af bandet eller gøre det godt i et mix. Den fås med humbuckere eller single coil pickupper, og den kan også skaffes med tremolo system, så der er noget for enhver smag!

Når jeg ikke spiller guitar eller skriver blogs her hos DanGuitar.dk, kan jeg godt finde på at bruge lidt for meget tid på Youtube, hvor jeg er faldet over

7 grunde til at købe en Fender Telecaster

Det er Youtube Vloggeren "9 to 42", som meget rammende har opkaldt sig efter de guitarstrenge, han foretrækker.

Har du ikke tid til at se hele videoen, så er der highlights her i form af et resumé af de syv gode grunde...

  1. Telecasteren er et meget simpelt design, der bare virker hver gang!
  2. Du kan blive mere "country", hvis du vil det med en Telecaster
  3. Du lever længere, hvis du spiller Telecaster - se bare på Keith Richards...
  4. Du kan spille ALT på en Telecaster
  5. Alle de store guitarister har på ét eller andet tidspunkt spillet Tele - Eric Clapton, Brad Paisley, Van Halen, Slash, Sheryl Crox, Jeff Beck, Kirk Hammet...
  6. En Telecaster har masser af sustain - tonerne nægter simpelthen at dø!
  7. En Telecaster får dig til at flyve - se slutningen af videoen for nærmere dokumentation...

Dén, der slap væk

Selv ejede jeg en Fender Telecaster, da jeg var ung og vild. Det var en original amerikansk Fender Telecaster med tilhørende original flightcase. Den var sort... Kassen var betrukket med vulgørt, rødt plys invendigt... Og..

... Jeg solgte den i 1993... Fordi jeg troede, at det var cool at have en blå Kramer med spidst hoved og Floyd Rose tremolo, så jeg kunne blive en ny Eddie Van Halen eller Joe Satriani... Jeg havde dengang kun øl, piger og heavy metal i hovedet, så jeg må erkende, at jeg ikke engang kendte årgangen på dette fine instrument. Men GUD hvor ville jeg ønske, at jeg havde den i dag!!! Jeg tør ikke tænke på, hvad den måske kunne have været værd i kolde kontanter, eller hvordan den kunne have taget min blues til ukendte højder drysset med et mildt skær af stjernestøv og pladekontrakter...

NU er jeg til gengæld helt vild med Fenders Limited Edition 52 i Roasted Ash, som du kan høre på klippet her ovenfor, og som du finder her.

Telecasterens historie

Jeg skal ikke trætte eventuell læsere med hele historien - blot fremhæve nogle enkelte, essentielle fakta

  • Telecasteren var den første succesfulde el-guitar med massiv krop
  • Den første variant hed Esquire. Den havde kun én pickup og kom på markedet i 1950
  • I 1951 kom så Broadcasteren med to pickupper. Det var grundlæggende en Telecaster stort set som vi kender den i dag, men måtte "omdøbes", fordi Gretsch havde retten til navnet. For en tid redigerede Fender bare i hovedets navnedekoration, og der blev derfor i en kort periode fabrikeret dét, vi kender som "Nocasteren".
  • Senere i 1951 kom så Telecasteren på markedet og blev et kæmpe hit!
  • Guitaren er i vidt omfang associeret med countrymusik, men den bruges og har altid været brugt indenfor alle former for musik.
  • Den er kendt for at være klar og lys i lyden og have "twang". Telecastere i let modificerede udgaver egner sig derfor faktisk rigtigt godt til hård rock!
  • Keith Richards fra The Rolling Stones har lavet nogle af sine mest berømte riffs på en Telecaster. For eksempel er "Honky Tonk Women" indspillet på en Telecaster med kun fem strenge og i "open G tuning", som Keith brugte meget

Hvis du går meget op i Fender, Telecastere eller bare musikhistorie sådan helt generelt, har Fender selv udgivet en lang, lang historie om, hvordan det hele gik til, som du finder her. Det er i sig selv en spændende historie om, hvordan rocken blev til.

Telecaster hos DanGuitar.dk

Du finder vores Fender Telecastere her

.. Og hvis du i stedet vil tage et kig på Squier by Fender, så er de her

Læg især mærke til "Classic Vibe" serien fra Squier, som er meget rost over hele verden. Her får du virkelig meget Telecaster for pengene!