Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt

Lydeksperten, der blev væk

Preben er sidst set på Musikmesse 2018 i Frankfurt, hvor han boltrede sig i godt selskab med slanke højttalermodeller og sorte tangenter... Han er uddannet indenfor lydproduktion og studieteknik og har en svaghed for tangentinstrumenter i retning af de mest kreative synthesizere og mærkelige lyde. Han ved alt om højttalere, mixere og studieteknik - og så er han vældigt rar.

Hvis du ser Preben, kan han lokkes med Dagmartærte, Moscow Mule eller spændende nyt lydudstyr. Han har også en svaghed for Behringers Model D Analog Synthesizer Modul, som han slet ikke kan stå for!

Musikmesse 2018

"Musikmesse" i Frankfurt er Europas største messe for branchefolk indenfor musik, lyd og lys. Mange af de store producenter viser deres nyeste og bedste gear frem på Musikmesse, og der er masser af spændende nyheder i år.

Blandt andet har amerikanske Line 6 lanceret sine nye aktive højttalere til modelling udstyr, Powercab 112 og 112 Plus, som vi europæere har fået æren af at være de første til at se. De er lækre, kan jeg love dig!! Men dét kommer der helt sikkert mere om, når de kommer på markedet i maj måned...

Messen i Frankfurt løber i år fra d. 11. til d. 14. april, og dét giver trods alt Preben et par dage henover weekenden til at finde hjem igen, når messen er slut og hans slanke klaverfingre igen er faldet til ro...

Sporet er stadig varmt

Vi har en mistanke om, at Preben måske stadig er på Musikmesse 2018 i Frankfurt, hvor han formodes at arbejde utrætteligt på at skaffe de nyeste og bedste instrumenter og lydudstyr til vores kunder.

Vi glæder os meget til at se ham igen og håber, at han har noget af alt det nye grej med hjem i sin DanJet, model Boeing 747, når vi åbner butikken på mandag!

Nye modeller

Hvis du ikke har set Preben, så hold alligevel øje med vores side med nyheder, hvor vi håber snart at kunne præsentere årets fangst, hvis Preben kommer hjem igen!