"Blind Gary Davis"

Akustisk blues? Sunget og spillet af en blind præst? Har de nu fuldstændig tabt hovedet hos DanGuitar?

Næeh, tro det eller ej.. Historien om præsten, sangeren og musikeren Gary Davis rummer en stor kilde til inspiration - både direkte inspiration fra Reverend Gary Davis selv men også indirekte, fordi han har haft indflydelse på mange af den moderne blues- og rockmusiks store navne!

Giv dig selv en chance for at opleve noget unikt og brug nogle minutter på at se her, hvad Rev. Gary Davis var i stand til med sin musik, sin stemme og sin varme personlighed her på den udødelige bluesklassiker "Death Don't have no Mercy"

Når man nu ER interesseret i musik, så er det da svært ikke at lade sig rive med, ikke?

Dét syntes navne som Dave van Ronk og Bob Dylan i hvert fald, da de stødte på ham i New York i 1960'erne, hvor han slog sig ned under den store folk- og roots bølge i starten af årtiet, hvor oprørske unge, intellektuelle og studerende dyrkede dét, som de opfattede som den oprindelige musik, som man spillede den på plantagerne i Mississippideltaet i århundredets begyndelse. Det var dér, hvor bluesmusikken kom fra...

Akustisk blues hele livet

Rev. Gary Davis blev 76 år gammel. Hans liv startede under fattige kår i de amerikanske sydstater - så fattige og elendige var levevilkårene, at Gary var den eneste af sin mors i alt 8 børn, der levede længe nok til at blive voksen... Lille Gary voksede op hos sin farmor, efter at hans far blev skudt, da han var omkring 10 år - angiveligt af den lokale sheriff! Han mistede synet allerede som meget lille, og man kan derfor godt med vis ret sige, at han var blind hele livet. Under alle omstændigheder har han ikke kunnet se nok til have haft synets hjælp til at lære at spille guitar, da han som ung begyndte på at spille og synge...

Som ung musiker turnerede han med sin guitar i de amerikanske sydstater og stødte ofte på andre af de store, gamle bluesnavne med eksotiske navne som Blind Boy Fuller og Bull City Red, til han slog sig ned i Fulham i North Carolina. I 1937 blev han ordineret som præst indenfor trosretningen baptisme. Desværre for ham gik det på et tidspunkt i starten af 1940'erne ned ad bakke for den akustiske blues i North Carolina, så han flyttede i stedet til New York. Dér oplevede han i 1960'erne en form for "renæssance", da akustisk blues igen blev trendy blandt de mere tænksomme unge. Ad omveje har han fået æren for at have skrevet en stor del af sangen "Baby, Let Me Follow You Down" fra Bob Dylans debutplade. Han er også kreditteret som sangskriver i forbindelse med, at både folk-trioen "Peter, Paul and Mary" og det oprindelige jam-band "The Gratefull Dead" har indspillet nogle af hans sange.

Blandt Rev. Gary Davis' mest berømte udgivelser er pladen "Harlem Street Singer" og "Pure Religion and Bad Company".

Han døde i 1972 af et hjerteanfald i New Jersey.

Stefan Grossman

... Er ikke et navn, man hører hver dag.. Men han er faktisk aktuelt én af de rigtigt store indenfor akustisk blues og ragtime... Han er meget populær som underviser og udgiver af undervisningsmateriale indenfor genren, og tilbage i 60'erne og 70'erne spillede han med mange af de helt store indenfor genren. Blandt andet var han oprindeligt meget tæt på at komme med Janis Joplins band. Han var også en af Gary Davis' elever gennem flere år, hvor han sugede til sig af den ældre præsts viden om især "the blues". Hør ham fortælle om det i dette (lidt længere) interview fra youtube.com

Videoen er produceret af Grossmans eget forlag i USA, og hvis din interesse er blevet vakt, bør du se nærmere på deres hjemmeside www.guitarvideos.com. Der er masser af spændende viden og både gratis og betalt undervisningsmateriale at hente dér!

... Og der er mere...

Har du tid og lyst, bør du se mere af Rev. Gary Davis' optræden her nedenfor... Selv er jeg dybt fascineret af, hvad der kan lade sig gøre med en guitar, en god stemme og en personlighed, der fylder mere end de fleste andres - men på den gode måde