Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt

Gibson Brands, Inc.

Alle kender Gibson, ikke? Det er firmaet, som gennem mere end 100 år har fremstillet strengeinstrumenter i den virkeligt gode ende af skalaen, og som blandt andet står bag udødelige klassikere som modellerne Les Paul, SG, ES-335, L-00 og ikke mindst den akustiske arbejdsmand, J-45...

Og om ikke andet, så har alle musikelskere over en hvis alder set Slash spille på en Gibson. Og for vores skyld, så gør han det igen på klippet her nedenfor, hvor det er en ældre og i dag meget sjov video til Guns'N'Roses' klassiker "November Rain"

Nå, men efter således at have fået produktet demonstreret, skal vi tilbage til emnet: De fleste har nok også hørt, at hele Gibson-koncernen landede i økonomisk uføre sidste år, da man efter flere års uheldige investeringer udenfor kerneforretningen var nødt til at gø i betalingsstandsning og konvertere sin gæld til ejerandele, så det nu er banker og kapitalfonde, der ejer Gibson. Dén nyhed nåede i 2018 langt ud over musikerkredse.

Rekonstruktion af Gibson

Heldigvis var der meget stærke kræfter på spil, som ville det godt på grund af alle de penge, de havde på spil i dramaet, så Gibson Brands, Inc, som moderselskabet hedder, er kommet godt ud af turbulensen. Dét kan du læse mere om i et interview med den nye direktør, J.C. Curleigh ved at klikke lige her.

Der kan skrives og siges meget om, hvad der gik galt, og dét er der da også mange, som har gjort, så jeg synes, at vi for nuværende skal lade emnet falde og i stedet gå til dét, som interesserer os alle sammen lidt mere - instrumenterne!

Premier Guitar

Guitarbladet og online-mediet, Premier Guitar, præsterer i disse år noget nær den ultimative brance-nørdede journalistik for os, der godt kan lide guitarer. Det kan klart anbefales at besøge deres hjemmeside engang imellem, for der er alt godt mellem himmel og jord, og de opaterer siden dagligt med nye artikler, interviews, "lessons" eller produktomtaler.

Hvis du vil opleve mere guitarjournalistik fra Premier Guitar, kan du med fordel tage et kig indenfor på deres hjemmeside, som åbner i et nyt vindue, hvis du klikker her - eller direkte til Premier Guitars Youtube-kanal, som du kan finde ved at klikke her.

Gibson Factory Tour

Selvom jeg deværre ikke selv har været der, er der nu (igen) mulighed for at smage lidt på Gibsons berømte savsmuld, når Premier Guitar bliver vist rundt på fabrikken i Nashville af mesterbygger Jim de Cola og CMO, Cesar Gueikian.Gibson har i løbet af 2019 samlet sin produktion af alle el-guitarer i Nashville for at opnå yderligere stordriftsfordele. Firmaets hovedkvarter ligger i Nashville, så flytningen giver god mening, selvom nogle mener, at det er en form for forrædderi at forlade firmaets lokaler i Memphis, ligeledes i staten Tennessee, som også er omgærdet af stolte traditioner, selvom det hele startede et helt andet sted - nemlig i Kalamazoo i staten Michigan.Tidligere blev i hvert fald firmaets semi-akustiske, "hule" modeller lavet i Memphis, mens de akustiske guitarer stadig laves i Bozeman i den skovrige stat Montana, fordi klimaet dér passer bedre til produktion af akustiske guitarer!

Men tag nu og kig med her, hvor John Bollinger, som selv er en fænomenal guitarist, tager turen rundt med et par af Gibsons klogeste hjerner. Det er en lang video, så du skal have god tid, før du sætter dig til rette og går i gang - men tro mig - det er det hele værd. Du kan blandt andet nyde synet af maskinen, som presser siderne på en ES-335 i facon - og det er den samme maskine, som stod for dén opgave for mere end 60 år siden, da modellen først blev sat i produktion. Der er masser af arv og tradition i et firma som Gibson! Du vil også (omkring 7-8 minutter inde i videoen) kunne se, hvor meget kærlighed, der skal lægges i bindingerne på en Les Paul, og alt i alt får du henad vejen et godt indblik i, hvorfor sådan en guitar koster så forholdsvis meget.

Lagde du mærke til, hvordan man med tiden har udviklet specialudstyr til de forskellige arbejdsprocesser? Jeg synes for eksempel, at det er lidt skægt, at man har brugt brandslanger til at puste op i den maskine, som holder guitarhalsene under pres, efter at gribebrættet er limet på cirka 10 minutter henne i klippet.

Kvalitet fra Gibson

Det er værd at hæfte sig ved, at Gibson, USA, virkelig gør noget for at sikre kvaliteten af de guitarer, der kommer ud fra fabrikken. Gibson, Nashville, har, som det ses, et helt rum med 8 PLEK maskiner, og at alle Gibson, USA mærkede guitarer har fået en PLEK behandling af båndene, før du køber dem!!!

Også sunburst-mønsteret, som er opfundet af Gibson, er en del af guitarens design, som man nok sjældent tænker over - men blot nærmere tager for givet, når man står med det færdige instrument i hånden. Læg mærke til, hvor gennemgænkt arbejdsprocessen er lige før, der er gået en halv time af videoen, og hvor vi ser én af Gibsons meget dygtige farveteknikere lakere en Les Paul. Læg dertil dét, som Cesar Gueikian nogle minutter før forklarer om nitrocellulosens egenskaber i forhold til dén polyurethan-lak, der anvendes af mange andre.

En anden ved første øjekast lidt underlig feature er dét farvebillede, der ledsager din nye guitar fra dens tur igennem Gibsons endelige kvalitetskontrol, og som du kan høre meget mere om lige omkring 40 minutter henne i "turen".

Fabrikken færdiggør for tiden 320 til 340 individuelle instrumenter om dagen - efter at guitarerne har været igennem den mange dage lange proces, hvor lakken eksempelvis skal hærde i fire til seks dage, før den er klar til polering. OG læg så også lige mærke til, at Gibson har forladt den tidligere praksis, hvor man ændrede lidt på modellerne fra år til år. Som Cesar Gueikian siger, så bygger man jo instrumenter, som er "sustainable by design" - altså bestandige og brugbare på ubestemt tid i kraft af deres konstruktion. Du vil ikke længere komme ud for at have købt en "årgang 2017" og føle, at den kan være "forældet" i god tid før nytårets komme det selvsamme år...

Gibson hos DanGuitar.dk

Ifølge Gibsons markedsundersøgelser har den gennemsnitlige guitarist (exclusive professionelle musikere) hele OTTE guitarer!! Er du på niveau med gennemsnittet? Ellers kan du købe en Gibson hos DanGuitar ved at klikke lige her!