Gamle kendinge

Både Joe Bonamassa, Premier Guitar og sidstnævntes "Rig Rundowns" er gamle kendinge på disse sider, så de behøver vist ikke nærmere præsentation. Som du sikkert ved, laver det Internet-baserede guitarmagasin, Premier Guitar, nogle videoer, hvor mere eller mindre kendte musikere viser rundt i deres scenegrej og lydudstyr i bred forstand.

Hvis du er nysgerrig på meget mere guitarisme, kan du med fordel besøge Premier Guitar ved at trykke på deres logo til venstre for disse linier - linket åbner selvfølgelig i et nyt vindue, så du ikke går glip af noget her hos DanGuitar.dk! Premier Guitar bringer løbende masser af nyt indhold i form af kunstnerinterviews, produktanmeldelser, undervisning og meget mere. Der er altid noget nyt at komme efter hos Premier Guitar.

Som om hjemmesiden i sig selv ikke var nok, udgiver Premier Guitar hver måned sit magasin i web-baseret form, hvor det er gratis at læse på nettet. Du finder det ved at trykke på de tre vandrette streger til venstre for logoet på deres hjemmeside og derefter vælge "Current issue".

... Men nogle gange møder man en kunstner, som har de økonomiske midler og den hårdt tilkæmpede viden til at gøre det med sjældne guitarer til en livsstil. Sådan en mand er

Joe Bonamassa

Faste læsere af denne blog kender nok allerede Joe Bonamassa. Måske kender du ham også fra anden side, for han er ikke bange for at stikke næsen frem, og så har han i øvrigt udgivet rigtigt mange albums. Han er nok bluesens største stjerne for tiden - sådan målt i rå salgstal og omsætning af koncertbilletter. Han debutterede allerede som 12-årig som opvarmningskunstner for legendariske B.B. King, og af hans 15 udgivne albums i eget navn har de 11 beklædt førstepladsen på den amerikanske Billboard Blues Chart. Joe Bonamassa er født i 1977. Han er nu 45 år gammel og er blevet stinkende rig på at spille elektrisk blues-guitar.

Mange har en holdning til ham - om holdningen er god eller dårlig kommer an på den enkelte, så lad os ikke diskutere dét her... Joe Bonamassa siger selv, at han er "a polarizing figure in the guitar business" - altså at han er en mand, som deler vandene blandt guitarsamlere, musikere og fans. Og dét kan han godt have ret i... Han er til gengæld ikke bange for at give noget af sig selv og blande sig i debatten. Han er for eksempel aktiv på debatforumet "The Les Paul Forum" og har aldrig været bange for at stå frem og fortælle om sin imponerende samling af alt, hvad der har med guitarer at gøre. I 2019 fortalte han for eksempel bladet "Guitar World", at hans samling omfattede mere end 400 individuelle guitarer og lige så mange forstærkere.

Personligt er jeg ret vild med manden og hans musik, selvom jeg godt kan have en fornemmelse af, at "ægte blues" er noget med fattige, sorte kunstnere fra Mississippi-deltaet eller Chicago downtown. Her skiller Bonamassa sig ud, fordi hans primære inspiration oprindeligt kom fra den britiske bølge af kælderhvide engelske bluesmusikere, som væltede ind over USA i årene omkring 1970 med guitarister som Eric Clapton, Peter Greene og Jeff Beck i spidsen. Siden har Bonamassa dog indspillet live-albums, hvor han hylder nogle af de oprindelige, sorte bluesmusikere med rødder i de amerikanske sydstater som for eksempel albummet "Muddy Wolf At Red Rocks", hvor han med stjerneproduceren Kevin Shirley bag pulten (ind-)spillede en hel aften med sange af Muddy Waters og Howlin' Wolf. Nogle år senere gentog han bedriften med "de tre konger" - Freddie, B.B. og Albert King på albummet "Live At The Greek Theatre" fra 2016. Sidstnævnte er i øvrigt en fantastisk live-plade med alt, hvad der hører til af blæsesektion og tre yderst kompetente korsangerinder.

Her er han med klassikeren "Going Down" fra The Greek Theatre. Læg i øvrigt mærke til, at den nydelige ældre herre, som spiller tangenter på optagelsen, er den navnkundige Reese Wynans, som i 1980'erne spillede sammen med legenden og bluesguitaristen Stevie Ray Vaughan.

Du, kære læser, er nu desværre endt med at blive trukket igennem en meget lang indledning, før DanGuitar.dk's forvirrede blogger endelig kom til sagen: I dag skal vi nyde en Rig Rundown fra Premier Guitar, hvor magasinets stjernereporter John Bollinger sammen med Joe Bonamassa ser nærmere på nogle af Bonamassas samlerobjekter og andet godt. Der er efterhånden lavet indtil flere Rig Rundowns fra Premier Guitars side, men det fine ved Joe B. er, at han konstant er på jagt efter nye samlerobjekter og gode historier. Så der er altid noget at komme efter, og når trangen melder sig er han heller ikke bange for at sælge ud af selv meget sjældne guitarer, hvis han af én eller anden grund ikke føler, at de passer ind i samlingen. Han gider nemlig ikke at gemme på en guitar, som han aldrig har lyst til at spille på.

Joe Bonamassa ejer boliger i både New York og Nashville i USA, og de er begge fyldt til randen med guitarer og andet udstyr, ligesom han samler på gamle displays og reklameskilte for især de store amerikanske mærker. Han kalder det selv for sit "Bonaseum", og han har døbt bopælene "Nerdville East" og "Nerdville West", fordi han godt selv ved, at han er noget af en guitar-nørd.

Her kommer han med sit aktuelle scene-udstyr, som han fortæller begejstret og nuanceret om til den altid meget begejstrede John Bollinger. Undervejs kommer vi omkring én af de første Fender Stratocasters, der nogensinde er lavet i farven sort. Vi møder indtil flere af de legendariske Dumble forstærkere, og selvfølgelig præsenteres vi også for nogle af Gibsons "bursts" - Les Pauls fra årene 1958-1960. Vi hører også om, hvordan man skamferer en Fender Stratocaster fra 1955 med en Dremel multisliber ved at lade den signere af en legendarisk rockstjerne i form af Bonnie Bramlett, og vi lærer, at den yngste guitar i sceneudstyret er fra 1976! Til gengæld er Joes pedalbræt ikke udenfor rækkevidde af almindelige fritidsguitarister - sådan rent prismæssigt. Se med her

Man må da tage hatten af for en mand, som selv på en premiereaften tager sig tid til at vise sit uvurderlige udstyr frem for de guitarhungrende masser, ikke?

... I øvrigt beklager DanGuitar.dk på Premier Guitars vegne, at mikrofonen overstyrer undervejs, fordi Joe Bonamassa simpelthen spiller så urimeligt højt! Men jeg går også ud fra, at du lagde mærke til, hvor smuk og ren lyden blev, da han Bonamassa skruede ned for guitaren? Husk nu at passe på din hørelse, og køb eventuelt et sæt gode Drum Limousine ørepropper hos os ved at klikke lige her...

Skal vi ikke lukke Joe Bonamassas afdeling af denne blog med en sang fra TV-programmet "Later With Jools Holland", som bliver nævnt af John Bollinger? Det er endnu et eksempel på, at Joe Bonamassa er oppe i en liga, hvor han har råd til at omgive sig med de dygtigste musikere, som penge kan købe. Ud over førnævnte Reese Wynans, så er Kirk Fletcher med på guitar, og hvis du ikke allerede kender ham, så har du noget hjemmearbejde at gøre, inden vi ses igen. Her kommer "The Heart That Never Waits"

"Trust me... It was loud"!

En billig(ere) Santana guitar til dig?

Selvom kun de færreste af os nogensinde kan drømme om at få råd til bare en enkelt af de guitarer, Joe Bonamassa vælter sig i, så læs lige med her: Hos DanGuitar.dk forhandler vi heldigvis det danske mærke Santana, som sprøjter fede guitarer ud på markedet, og som heldigvis også er til at komme i nærheden af sådan rent prismæssigt!

Santana har været på danske hænder siden starten af 1960'erne og designes stadig i Danmark. Det var allerede i 1973, at varemærket "Santana" blev registreret af et par visionære musikkøbmænd, og i dag står Santana stadig for kvalitet og gennemtænkte løsninger, som egenskaberne til trods kan fås til forholdsvis billige priser. Her kan du for eksempel se én af Santanas modeller, "Draco", og jeg lover dig, at det er en fed guitar! Klik på dén for at se hele udvalget, hvis du er fristet af vores Santana'er.

Hvis du har lyst til at se nærmere på vores udvalg af Santana, så kan du måske også have interesse i mærkets akustiske kvalitets-guitarer. Dem kan du finde ved at klikke på billedet af den fine Santana Artist 122 BBG nedenfor. Også her er der tale om en dansk designet guitar med masser af fine detaljer, og den lyder aldeles fantastisk og spiller som en langt dyrere guitar. Der er massivt træ på både dæk, bund og sider. De vigtige sadler er selvfølgelig udført i ben, og gribebrættet er af det mere eksklusive og smukke ibenholt.

.... Og fik vi nævnt, at den medbringer sin egen kasse også?

Tro mig, når jeg siger, at det er en super fed guitar!!