Hvad er bracing?

Når man taler om bracing, menes der den indvendige forstærkning af dækket (forsiden) på en akustisk guitar. Selvom hule elguitarer med resonanskasse også har en form for bracing indbygget, er det mest på akustiske guitarer, at det giver mening af tale om, hvordan bracingen er lavet. Dækket – altså "forsiden" af en akustisk guitar - er meget afgørende for, hvordan guitaren lyder. Forstærkningen er tilsvarende vigtig, fordi den fastgøres på dækket. Dens materiale og udformning betyder derfor meget for, hvordan eller hvor meget dækket kan svinge, og dermed i sidste ende hvordan lyden bliver. Konstruktionen er en følsom balance mellem styrke eller resonans (lyd) og er gennem mere end hundrede år udviklet til perfektion.

Typer af bracing

De fleste westernguitarer er lavet med X-bracing i grantræ. Det er en teknik, som er udviklet af grundlæggeren af firmaet Martin engang i 1840'erne, og som er en del af firmaets spændende historie. I dag bruges konstruktionen af de fleste. X-bracing er stærk, let og giver en en god lyd. Meget enkelt fortalt er opbygningen formet som et "X", der er fastgjort til indersiden af guitarens dæk/forside. X'et er forstærket med mindre træstykker, som også er fastgjort til både de større stykker og til dækket. Konstruktionen er normalt fastgjort til guitarens sider for at sikre en god overførsel af lydvibrationer til resten af resonanskassen.

Mange guitarer har "scalloped bracing" – det betyder, at der er høvlet en slags lavninger i nogle af de lister, som udgør guitarens bracing. Det gør også guitaren lettere. Det skal i øvrigt bemærkes, at man ikke nødvendigvis kan se igennem klanghullet, om en guitar har skalloperet bracing, fordi det meste og vigtigste af bracingen (og den del man skalloperer) ligger længere inde under dækket. Der er almindelig enighed om, at en guitar med skalloperet bracing har mere dybde og bas i lyden. Yamaha har udviklet en teknik i deres bracing, som også tilføjer lyden noget i midterfrekvenserne.

De fleste bracinger er lavet i gran. I nogle guitarer i den dyre ende bruges en anden form for gran – adirondack – som har en række gode egenskaber i form af styrke og resonans – altså evnen til at omsætte og forstærke strengenes lyd. Denne særlige form for rødgran er dyr at bruge til guitarer, fordi der er et forholdsvis stort spild ved produktionen. Dét skyldes, at der ikke er ret meget af træet, som er godt nok til formålet.