Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt

Francesca Simone

Hun er 22 år gammel og allerede ved at blive et kendt ansigt blandt professionelle musikere og popstjerner. Francesca Simone tog de første spæde tilløb til en musikalsk karriere på de sociale medier, men nu er hun godt på vej til et større gennembrud som moderne guitarhelt.

Hvis du ikke allerede har hørt om hende, så kan jeg godt garantere, at du kommer til det, for Francesca Simone sparker dig, hvor det gør mest ondt! Og så er hun godt i gang med et projekt om at bringe guitaren tilbage i den moderne popmusik, som det er hendes erklærede mål.

Beyoncé

Der er mange elementer i historien, som har bragt hende hertil, men kort fortalt, så lagde hun sine egne versioner af berømte hits på de sociale medier. Hendes version af Bruno Mars' "Treasure" førte til et uopfordret opkald fra Beyoncés tour manager. Hun fløj ud til en audition, hvor hun groft sagt lærte sangene og materialet på rejsen, og så var hun klar til at tage med Beyoncé på verdensturné!

Fra Santana til egen karriere

Men hvordan kommer man fra en hverdag som almindelig ung kvinde til at blive inviteret til at spille på de helt store scener med én af verdens absolut største stjerner, Beyoncé? Her er nogle highlights fra Simones liv og karriere:

  • Francesca Simone begyndte som tre-årig at spille klassisk musik på klaver
  • Hun fejrede sin ti-års fødselsdag til en koncert med Carlos Santana sammen med sine forældre. Dér mødte hun efter eget udsagn sit "kald" i form af den seksstrengede kærlighed og har ikke set sig tilbage siden!
  • Hun startede med at spille efter gehør i nogle år, før hun fik decideret undervisning i at spille guitar. Hun føler selv, at guitaren er et meget intuitivt instrument - og dermed lettere at gå til
  • I high school årene studerede hun jazz, før hun blev optaget på den berømte musikskole Berklee, hvor eleverne måles og vejes, før du optages på uddannelsen.
  • Efter et par år på Berklee droppede hun ud, fordi hun efter eget udsagn var mere end klar til den virkelige verden og til at have sin egen karriere!

Singlen - "Still"

Efter som ung at have udgivet albummet "Playground" er Francesca Simone nu igen aktuel med musik udgivet i eget navn. Singlen "Still" er udkommet med tilhørende video og den er i skrivende stund allerede streamet cirka 7.000 gange på både Spotify og Youtube. Genren minder mere om tradionel guitar-helte-rock á la Steve Vai og Joe Satriani - men alligevel nyere - mere fresh... Der er noter af noget trendy og poppet, og indledningen smager lidt af moderne eklektisk "Hispanic" musik, som har et stort publikum i USA - måske endda med et lille kip med krøllerne i retning af det gamle forbillede, Carlos Santana

Hun oplyser i øvrigt selv i et interview, at ingen guitarer kom til skade under optagelserne, selvom hun optræder med sin guitar delvist nedsænket i vand!

Hvis du er til en blanding af hip VLOG og pigemagasin, skal du heller ikke snyde dig selv for interviewet her fra mediet Sweety High, hvor man godt kan være med, selvom man ikke lige selv er så guitarnørdet (endnu)

Hvis du gerne vil se mere til Francesca og hendes guitaristiske musikalitet, kan du checke hendes egen Youtube kanal ved at klikke her.