Clint Eastwood

Hvis du er meget yngre, end jeg er, kender du måske ikke Clint Eastwood, eller "Clint'en" som han somme tider kaldes i daglig tale... Clint Eastwood er efter min mening én af alle tiders største filmpersonligheder, og han er gået fra at være hårdtslående hovedperson i amerikanske B-film til at være en meget tænksom og nuanceret filmskaber og instruktør.

Alle - og jeg mener ALLE - kender citatet fra denne scene i filmen "Dirty Harry", og nu ved du også, hvor den kommer fra... Filmen er i øvrigt fra 1971!!


Clint Eastwood er i dag hele 90 år gammel, og han har en imponerende karriere bag sig med blandt meget andet 35 instruerede spillefilm. Men hvad der har fået mindre fokus i årenes løb er, at Clint går utroligt meget op i musik og selv er en dygtig pianist og i mindre grad også sanger. Han har gennem årene udgivet sin egen musik og selv komponeret soundtracks til nogle af sine film som for eksempel "Million Dollar Baby". Han er selv mest optaget af blues, country og jazz, men hans smag forgrener sig vidt indenfor musikken. Han er helt og aldeles selvlært, og dét kan der jo somme tider komme nogle ret spændende resultater ud af.

Hvis du ikke kender Clint Eastwood, så skal du en tur på din foretrukne streamingtjeneste og finde klassikeren "De Nådesløse". Du kan gå videre med én af mine personlige favoritter, "Gran Torino" og slutte med kunst på højt plan med "Broerne i Madison County" eller "Million Dollar Baby"!

Piano eller klavér?

Ifølge wikipedia.org er et klaver og/eller et piano to sider af samme sag. Ordene dækker over strengeinstrumenter, som frembringer (forhåbentligt) musikalske lyde ved hjælp af strenge, som slås an af hamre, når det tilhørende tangetklaviatur aktiveres.

... Sikke dog i grunden en bøvlet og teknisk definition... Vi ved jo i virkeligheden alle, hvad et klaver er, og nu ved vi også, at et "piano" er nøjagtigt det samme. I den engelsktalende del af verden bruger man i øvrigt ordet "piano", så nu ved vi også, at når vi hører eller læser om et "piano" på engelsk, så er det i virkeligheden et godt gammeldags klaver, der menes... Nå, men kald det, hvad du vil: Det er stadig et utroligt fedt instrument, når det bruges rigtigt.

Nogle tænker måske mest på klassisk musik og Beethovens "Für Elise", når samtalen falder på klaver eller piano, men instrumentet er meget alsidigt, og som du nok allerde har luret, så er DanGuitar.dk's undertegnede skribent ret tosset med blues. Og... Voila! Klaveret kan i dén grad bruges til blues og hvem kan sidde stille, når der er "boogie-woogie" klavér på anlægget? Jeg kan i hvert fald ikke....

Clint Eastwood's Piano Blues

... Og nu kommer vi til pointen med dette indlæg, når vi kombinerer Clint Eastwood med det ligeledes udødelige instrument, klaveret. Piano Blues er en dokumentarfilm fra 2003, som er instrueret af Clint Eastwood, som også er en slags vært og interviewer i filmen, hvor han udforsker klaverets roller indenfor blues og jazz. Filmen er instrueret af den legendariske instruktør og filmskaber, Martin Scorsese, som har lavet rigtigt, rigtigt mange film om musik herunder også koncertfilm som The Rolling Stones' "Olé, Olé, Olé", der i øvrigt for tiden kan nydes på Netflix.com, hvis du har abonnement dér. Nå, men tilbage til "Piano Blues": Der indgår samtaler med legendariske kunstnere som for eksempel Ray Charles og Clint'en viser også nogle fede klip fra arkiverne.

Da jeg først satte mig for at skrive denne artikel, havde jeg til hensigt at dele hele filmen med dig, men dét viste sig jo desværre umuligt, fordi Youtube åbenbart ikke kunne vise den lovligt - i hvert fald ikke i Skandinavien... I stedet må vi nøjes med nogle af de gode klip fra filmen, som trods alt er offentligt tilgængelige. Her er en lille "ting" med Clint Eastwood som speaker og en samtale med Dr. John, som fortæller, hvordan det for hans eget vedkommende startede med varianten "Texas boogie", som han også demonstrerer - og så endda med italienske undertekster...


Desværre kan filmen godt være svær at finde, og det er kun lykkedes mig selv at streame cirka halvdelen, da én eller anden "sørøver" havde uploaded den (ulovligt) til Youtube.com, men så forsvandt filmen igen fra nettet. Der findes en del "smagsprøver" på Youtube, men du er selv ansvarlig for lovligheden og for at finde frem til et sted, hvor du kan skaffe dig adgang (mod betaling) til hele filmen. Du kan læse lidt om Martin Scorseses serie om blues og med et par klik måske også købe filmene, hvis du kan få det til at virke. Klik her (åbner i nyt vindue) for at begive dig ud i dét eksperiment... Inden da, kan du nyde traileren til filmen her nedenfor


Hos DanGuitar er vi leveringsdygtige i elektriske piano'er og keyboards i snart sagt enhver prisklasse. Tag selv et kig på vores el-klaverer ved at klikke lige her!