Furch er et tjekkisk mærke, som laver akustiske guitarer fra "mellemklassen" og op til luksuriøse high-end produkter. Furch er familiejet og drives i dag af anden generation. I forhold til de store amerikanske mærker er Furch dermed et ganske ungt mærke, men det gør dem bestemt ikke mindre opsigtsvækkende!
Furch har kun lidt over 60 medarbejdere, som i gennemsnit laver lidt over 100 guitarer om ugen på fabrikken i Velké Nêmcice i Tjekkiet - cirka 1.000 kilometer fra den danske grænse. Antallet i sig selv viser, at du som ejer af en Furch guitar er en del af noget særligt. Du kan få i alt 914 forskellige modeller, så med en produktion på kun lidt mere end 100 om ugen, får du svært ved at finde to éns Furch guitarer i Danmark!
Furch er ikke noget særligt gammel firma. Det hele startede med, at Frantisek Furch i 1970'erne i det daværende Tjekkoslovakiet konstaterede, at det var svært at finde kvalitetsinstrumenter i det dengang kommunistiske og lukkede Østeuropa. Han var i grunden metalarbejder, men begyndte selv at eksperimentere med at bygge sig en banjo. De håndværksmæssige evner havde han allerede, så Frantisek var godt rustet til at komme i gang med musikken.
Resultatet blev en banjo, som høstede masser af ros blandt musikere i Frantiseks omgangskreds, og som også medførte bestillinger på guitarer. Han lavede nogle prototyper på guitarer med rund bagside, som mindede om strengeinstrumenter fra det mere sydlige Balkan, og som var meget populære i området.
Til trods for, at det daværende kommunistiske styre i landet ikke bifaldt privat iværksætteri, blev det Frantiseks passion for musikalske opfindelser og høj kvalitet, som vandt over styret, samtidig med at lokale musikeres efterspørgsel efter specialfremstillede instrumenter stadig steg. I 1981 trodsede Frantisek myndighederne og påbegyndte en systematisk produktion af musikinstrumenter i sin garage - alle med en tidlig udgave af firmaets "F" logo, som i dag stadig pryder guitarernes hoveder. På dén måde blev det i 1980'erne til et sted over 100 instrumenter - hovedsageligt guitarer med den runde, let skålformede bagside og dertil en del mandoliner. Frantisek Furch grundlagde i årtiet et rygte som en førsteklasses instrumentbygger og blev mange tjekkoslovakers favorit.
Trods det daværende styres til tider næsten uoverstigelige hindringer, var Frantisek Furch i stand til at opretholde sin lige enkeltmandsvirksomhed og øge sit kundegrundlag fra garagen derhjemme. Se her nedenfor, hvordan fabrikken ser ud i dag
Som følge af Fløjlsrevolutionen i kølvandet på Berlinmurens fald og Østblokkens åbning i 1989 kollapsede det kommunistiske styre i landet, og Frantisek var fri til at følge sine visioner. Allerede i 1990 flyttede han firmaet ind i et lejet værksted på mere end 20 kvadratmeter og hyrede sin første medarbejder! I starten af 190'erne bestod produktionen stadig af rundryggede guitarer, som udelukkende blev solgt lokalt indenfor landets grænser. Dét ændrede sig imidlertid snart...
I 1992 flyttede Furch ind i lejede lokaler i en gammel mølle fra 1500-tallet og i 1993 kom den første gennemgribende revision af firmaets instrumenter, da man gik væk fra de runde modeller og begyndte at lave mere traditionelt vestlige guitarer i massivt træ og i de former, vi i forvejen kender så godt. Man begyndte også at lave nogle modeller med piezo pickup under stolen. Allerede i 1998 udvidede Frantisek produktlinien yderligere, ligesom han gennem alle årene har arbejdet på at raffinere konstruktionen for at opnå den perfekte balance mellem lyd og holdbarhed i instrumentet. I 1999 krydsede Frantisek en magisk grænse på 25 medarbejdere og åbnede samme år sin første "Brand Store" i byen Brno. I år 2000 købte han det meste af ejendommen, hvor Furch hidtil havde lejet sig ind og flyttede hele produktionen og distributionen ind dér.
Det gik stærkt i årene omkring 2000 og i 2003 købte Frantisek - stadig som stifter og eneejer af Furch - resten af møllekomplekset i Velké Nêmcice. Dét gav ham mulighed for at restrukturere virksomheden og blandt andet indføre en forsknings- og udviklingsafdeling, som man siden har benyttet sig flittigt af - især efter at sønnen Petr Furch kom til i 2006 og bidrog med sin viden om moderne fremstillingsmetoder og materialer. Det førte blandt andet til, at Furch i 2008 indførte et redesignet dæk og bracing - guitarens forside, som er så vigtig for klang og sustain, men som også skal være ganske holdbart for at kunne holde til mange års intensiv brug.
Selvom Tjekkoslovakiet siden er blevet delt op, er Furch forblevet i Tjekkiet, hvor det oprindeligt blev stiftet af Frantisek Furch, og firmaet er som allerede nævnt fortsat i familiens eje. Alle instrumenter fremstilles på familiens fabrik i Velké Nêmcice, men de sælges nu på fem forskellige kontinenter, høster stadig masser af ros og holder aldrig op med at udvikle guitaren til gavn for os alle sammen!
Man fornemmer tydeligt, at Furch og instrumenterne er gennemsyret af ønsket om at skabe et kvalitetsinstrument, som er lige så unikt, ekstraordinært og originalt som musikeren, der spiller på det. De kalder det selv "aspire to perfektion" - altså noget i retning af at stræbe efter det perfekte.
Jamen, jeg er glad for, at du spørger! Det gør en masse af de sejeste tjekkiske kunstnere, som ikke ser nogen grund til at lade være, når der nu fremstilles instrumenter i verdensklasse i deres eget hjemland!
Derudover har du sikkert hørt om Suzanne Vega, som for evigt har skrevet sig ind i populærmusikken med sangene "Luka" og "Tom's Diner". Hvis du ikke kender hende så husk, at Google er din ven!!
Også englænderen David Knopfler, har fundet frem til de akustiske guitarer fra Furch. Hvis du ikke ved, hvem David er, kan jeg røbe, at han har en mere brømt storebror, som hedder Mark... Brødrene startede sammen det sidenhen så berømte band Dire Straits, men David forlod bandet omkring 1979/80.
Per Gessle fra Roxette er også med på vognen, hvor vi også finder et par af gutterne fra Steve'N'Seagulls!
På DanGuitar.dk er vi kun lige begyndt, men hvis det viser sig, at Furch er noget for vores kunder, kan du godt forvente et større udvalg fremadrettet. Du finder vores aktuelle modeller ved at klikke her! Selv har jeg tilbragt et par forkostpauser sammen med denne Vintage 1 OM-SR, som passer perfekt til min hang til fingerpicking og akustisk blues. Check den selv ud ved at klikke på billedet.
Du kan læse mere om Furch og kigge kataloget igennem på deres egen hjemmeside www.furch.cz.