Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt

Leo Morrachioli

Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg første gang stiftede bekendtskab med Leo Morrachioli og hans Frog Leap Studios, som har sammen med en kompagnon. Men faktum er, at nu ved jeg, hvem han er, og dét skal du da også have chancen for. Leo er som nævnt medindehaver af Frog Leap Studios, hvor de indspiller og producerer musik indenfor mange genrer, men han er også ved at være et temmelig kendt ansigt på Youtube, hvor han løbende udgiver især grej-anmeldelser og skøre heavy-covers af kendte numre - nogle af dem numre, som ikke oprindeligt var tænkt som særligt "heavy", og dét ses straks her nedenfor... Her det nemlig engelske Adeles monster-hit "Hello", som får en tur i heavy-maskinen...

Frog Leap Studios og Line 6

Frog Leap og nogle af de involverede musikere turnerer en del i Europa lige for tiden. De spiller for eksempel i Pumpehuset i København, Danmark d. 30. april 2019 - og prisen er til at overskue! Det er et "metal cover" band, og de præsenterer publikum for et væld af metal-udvager af hits fra mere eller mindre kendte kunstnere som Gorillaz, Toto, Metallica, Adele (som ovenfor) og mange, mange andre kendte numre. De kan ofte opleves over hele Skandinavien og spiller også på Leo Morrachiolis hjemmebane i Norge, hvor de blandt andet har gæstet Larvik Guitar Festival.

De har valgt at turnere med udstyr fra Line 6, som vi også forhandler her hos DanGuitar.dk, og deres set-up er baseret på multi-effekt og modelleringsteknologien i Helix - suppleret med Variax guitarer. På dén nåde er de i stand til at frembringe stort set enhver tænkelig sound, som de måtte ønske, og eftersom Helix kan sluttes direkte i PA'et, opnår de fordelen ved at lyde, som de gerne vil have HVER aften - trods forskellige venues. Og fordi Variax'en er i stand til at modellere lyden af mange forskellige guitarer (og måske en enkelt banjo), er der ikke behov for at rejse med mange forskellige instrumenter. Det samme gælder for Helix, som langt hen ad vejen overflødiggør tung og besværlig logistik, fordi de slipper for at slæbe forstærkere rundt i Europa!

Du kan se vores Varix guitarer ved at klikke her, og er du til Helix eller HX-produkterne, kan du klikke på billedet her nedenfor.

Hvis du vil vide mere

Du kan se mere til Leo og Frog Leap Studios ved at klikke her. Men kom ikke og sig, at du ikke var advaret, for det er ikke lige godt alt sammen - til gengæld er det altid skørt!

Så lad os slutte med en lille "ting" fra Dire Straits, som Leo giver en kærlig omgang sammen med singer/songwriteren og Youtube-fænomenet Mary Spender, som selv er en spændende guitarist med en moderne udgave af traditionel fingerstyle - men oftest på elektrisk guitar.