Hurtig levering
30 dages returret
Tilbage til oversigt

Genopdag din guitar

Hvor mærkeligt det end lyder, så kan vi alle gå i stå. Pludselig en dag mangler du inspirationen og lysten til at samle instrumentet op. Følelsen kan også komme snigende langsomt og umærkelig, til det en dag går op for dig, at du gennem længere tid ikke har spillet... Måske er det endnu værre i netop dit tilfælde: Måske gider du ikke engang høre musik?

Det rammer os alle, og der er måske endda en tendens til, at vi er mere udsatte for det, mens den aktuelle pandemi raser. Men hvad kan du selv gøre, når problemet opstår? Justin Sandecoe fra JustinGuitar fortæller om problemet i en video, som jeg har valgt at dele med dig her nedenfor, og han kommer også med nogle løsningsforslag til, hvad du kan gøre for påny at forelske dig i din guitar. Se med her

Der er noget ved ham Justin og hans begejstring. Han siger altid nogle spændende ting, men er alligevel meget let at forstå. Her får du lige en kort gengivelse og understregning af, hvad du kan lære af Justin i videoen

  1. "Ryst posen" - gør noget nyt og anderledes. Lær at spille slide, jazz eller udforsk i det mindste en effektpedal, som du længe har haft liggende i skabet uden at få kigget nærmere på den...
  2. Tag et kig på dine mål og hvordan du når derhen med dit spil.
  3. Lyt til noget nyt! Musikken, du hører vil også snige sig ind i din egen måde at spille på, og pludselig genopdager du din egen musikalitet på en ny og spændende måde.
  4. Gå (endnu mere) i dybden med din foretrukne genre eller kunstnere. Der er da ikke noget, som er federe end at nørde helt ned i detaljen, vel? Og så giver det med - Justin Sandecoes ord - "perspektiv".
  5. Tving dig til at øve koncentreret i fem minutter hver dag - og sørg for, at dit instrument er tilgængeligt og klart til brug, så du ikke skal bruge en del af de fem minutter på at finde forstærkeren, trække kabler eller løse problemer.
  6. Tag en pause - hvis alt andet fejler, så tag en pause helt væk fra musikken. Måske vil du opdage, at du kan komme tilbage med ny energi?

Alt dette er naturligvis bare tanker og idéer. Måske virker det for dig? Det er i hvert fald værd at forsøge i en tid, hvor pandemien nu har raset så længe, at vores mentale helbred og begejstring begynder at blive påtvingende aktuelt at forholde os til. Jeg mærker i hvert fald hjemme hos mig, at jeg somme tider har svært ved at mønstre den samme begejstring for tingene, som jeg ellers plejer at føle. Og så er det, at det måske er tid til at kigge på nogle af rådene her ovenfor...

Køb en ny guitar

Hvis intet andet virker, så er der jo altid den gode, gamle metode: Køb en ny guitar!

... Jeg er helt sikker på, at du har fortjent det!

Hvis du klikker på billedet af vores Santana ST-300 ude til venstre, kommer du til oversigten over dén model i forskellige udformninger og farver. Der kan ikke siges tilstrækkeligt med rosende ord om dén guitar, og flere af mine kolleger har allerede selv købt et eksemplar til samlingen. Santana'erne giver noget for pengene! Eller hvis du hellere vil spille med strøm på, hvad så med at tage et kig på DanGuitar.dk's Beaton-instrumenter, som du finder ved at klikke lige her?!

Bonus-info

Nogle gange rammer inspirationen fra en uventet vinkel, og det kan også være i form af en ny "opdagelse" eller erkendelse af noget, du i grunden godt vidste i forvejen. Her fortæller Brian fra Active Melody om, hvad dét kan være for noget, og han giver dig også tre eksempler på, hvordan du pludselig kan bruge "gammel viden" på en ny måde eller i det mindste mere selvfølgeligt. Se med her

En del af det Brian siger, kræver at du i forvejen ved en smule om musikteori og skalaer for at forstå det, men tro mig: Det er det hele værd! Som en lille bonus, får vi også sneget nogle af de gode, gamle "rockdinosaurer" ind i teksten, da Allman Brothers, Jerry Garcia fra The Grateful Dead og Carlos Santana pludselig bliver tildelt hver sin skala....

Læg i øvrigt mærke til dét, han siger om "drinking out of a firehose". Jeg er ikke helt sikker på, at vi har et tilsvarende udtryk her i Skandinavien, men meningen er klar nok: Det handler om at prøve på at indtage alt for meget information på én gang! Når du gør dét, ender du med slet ikke at (ind-)lære noget, og musikken når aldrig at lagre sig i din krop. Dén situation skulle vi jo gerne undgå, ikke?