Hvordan stemmer man en ukulele?

Før du for alvor går i gang med at lære at spille, skal din ukulele stemmes! Det er vigtigt, for at den lyder rigtigt – og for at det skal blive ved med at være sjovt at spille på den. Stemningen betyder også meget for, at du får noget ud af sine anstrengelser. Derfor er du også nødt til at checke stemningen, hver gang du samler ukulelen op. Heldigvis er det ikke et ritual, som slider på din ukulele, så den kan stemmes så mange gange, det skal være!
Det absolut letteste er at bruge en tuner (stemmemaskine) til at få din ukulele i stemning Det bruger de professionelle også, så der er bestemt ikke noget galt i det. Til ukulele fungerer "klemmetunere" bedst. Man sætter bare sin klemmetuner fast på ukulelens hoved, tænder den og så er man klar til at stemme.
Det mest normale er, at man stemmer sin ukulele oppefra og nedtil tonerne G C E og A . Der findes andre stemninger, man kan bruge – og det afhænger også af, hvad for en ukulele, man har. De mest normale er sopran, koncert eller tenor, og de stemmes alle i G C E og A.
Lad os kigge lidt på fremgangsmåden, hvis du har en tuner:
Når man tænder tuneren, står den typisk på "kromatisk" indstilling eller standard tuning. Det betyder kort fortalt, at du ikke skal gøre andet, end at holde øje med, at de enkelte strenge kommer til at stemme til tonerne G C E og A.
Når tuneren er tændt, slår man strengene an én ad gangen, så der kommer en tone fra dem. Når tonen lyder, kan man se på tuneren, om strengen skal stemmes op eller ned – det vil sige, om den skal strammes eller slækkes ved at dreje på stemmeskruerne. Der skal stå det bogstav på tuneren, som svarer til den streng, du er i gang med at stemme. Fra den øverste streng til den, der er længst væk fra dit hoved, svarer de til tonerne

G – "øverst"
C
E
A - længst nede mod gulvet

Hvis du ikke har en tuner, er der masser af klip på nettet, hvor man kan høre nogenlunde, hvordan hver streng skal lyde. Men der er ingen tvivl om, Danguitar anbefaler, at man bruger en tuner, fordi det giver det bedste resultat!