Scener fra et stenbrud

På engelsk taler man om at befinde sig "between a rock and a hard place" - altså mellem en sten eller klippe og noget (andet) hårdt. Dét er selvsagt ikke noget ønskeværdigt sted at befinde sig, og det handler DanGuitar.dk's ydmyge skriblerier om i denne uge. Rockmusikken er nemlig spækket med eksempler på, hvordan man kan slå sig eller i livet, så læs med her, når vi smager på en bog, der handler om netop dét!

Musik på biblioteket

Det hele startede for mig vedkommende med en tur på biblioteket. Du ved - dér hvor der er fyldt med rigtige bøger af papir - hvor der lugter en smule støvet, og hvor man i min barndom skulle være stille... Dét kan jeg i øvrigt oplyse, at man (åbenbart) ikke skal mere, for på mit lokale bibliotek er tonen helt klart ret åben og "fri"... Hvis du ikke selv har været der for nylig, kan jeg kun opfordre dig til at aflægge dit lokale bibliotek et besøg, mens vi stadig har sådan et sted, hvor man helt gratis kan låne musik, undervisningsmateriale, der får dig til at spille bedre og i det hele taget bøger om musik!

Selv kommer jeg der oftest, når et medlem af min husstand af den ene eller anden grund alligevel skal derned, men når jeg så alligevel er der, smutter jeg altid lige omkring afdelingen for musik, noder og bøger om musik for lige at se, om der skulle være et værk, jeg bliver nødt til at gøre mig bekendt med. Dét har tidligere ført til en lille artikelserie om albums, du skal høre, før du dør - inspireret af en bog af samme navn, og som du kan læse ved at klikke på linksene nedenfor.

Rocktragedier

Under mit nylige besøg på biblioteket faldt jeg over en bog, som påkaldte sig min opmærksomhed, og som jeg gerne vil dele med dig og opfordre dig til at købe eller eventuelt låne på biblioteket. Det er bogen "Scener fra et Stenbrud" af Karsten Jørgensen med undertitlen "20 store rocktragedier", og dét skal jeg da lige love for, at den indeholder. Den er udgivet på forlaget Rosenkilde og Bahnhof, og hvis du er heldig, kan du stadig købe den hos Saxo.com ved at klikke lige her.

Bogen er let læst, selvom den er på hele 500 sider, og den indeholder 20 fortællinger om nogle af den moderne musiks største musikere og i nogle tilfælde også, hvad der viser sig at være triste eller decideret blodige skæbner, som har med musik at gøre!

Det handler om nogle af rockens helt store stjerner, som desværre ikke er her mere, og her nedenfor og i de næste par artikler på bloggen, vil du kunne læse lidt (men også kun lidt) om, hvad der gør historierne så spændende! Hvis du vil vide mere, eller hvis din opmærksomhed er vakt, kan jeg kun opfordre dig til at anskaffe dig et eksemplar - eler i det mindste gøre som mig og låne den på biblioteket.

Nå, men lad os se, hvad der menes med triste og tragiske skæbner, når vi lægger ud med countrymusikkens største stjerne og mange nulevende rockstjerners store forbillede. Du er måske ikke klar over det, men dén musik du dyrker i dag på de sociale medier og via streamingplatforme er udviklet over mange år og strækker sig tilbage til den moderne "elektrificerede" musikrevolution i 1960'erne og fremefter. Allerede på et tidligere tidspunkt møder vi som nævnt countrymusikkens største stjerne, som har inspireret folk som Bob Dylan og Leonard Cohen og dermed også U2, grungen i 1990'erne og i sidste ende Billie Eilish og alle de andre, som hitter for tiden. Lad os høre mere om

Hank Williams

Jo, vi er i den støvede ende af musikhistorien - helt tilbage før mine egne forældre blev født - men lad ikke det stoppe dig. Hvis du hænger på længe nok, kan jeg love dig, at Hanks død er en historie, som hører hjemme i sin helt egen kategori af onde skæbner!

Hank Williams blev født under fattige kår helt tilbage i 1923 og havde en barndom i den hårde ende af skalaen, uden dog nogensinde at være nødt til at gå sulten i seng. Han var et skrøbeligt barn og holdt sig de første år meget for sig selv og var aldrig glad, som om han altid gik og spekulerede over ét eller andet. Senere lærte han om musik ved at tage timer hos en farvet gademusiker, Rufus "Tee-Tot" Payne, som fik en dollar for et par lektioner. Hank Williams var senere meget åben omkring, at han hos sin lærer havde lært alt dét, som senere blev fundamentet for den fattige drengs komet-agtige karriere!

Hanks mor, Lilly, var af den dominerende type, men hun støttede 100 procent op om sin søns særlige talenter, da han for alvor begyndte at vise sine evner for musik og entertainment. Faderen var fraværende i helt op mod ti år på et meget tidligt tidspunkt af Hanks opvækst på grund af en lang indlæggelse på nervesanatorium og blev aldrig senere en særlig fast del af familiens hverdagsliv. Moderen valgte i slutningen af 1930'erne at flytte hele familien til den større by Montgomery i staten Alabama.

I starten af 1940'erne blev Hank desværre optaget af hele to ting, som kom til at definere resten af hans liv - whisky og kvinder! Onde tunger vil vide, at Hank resten af sit liv udskiftede sin mor og hendes indflydelse med sit valg af partnere. Han havde et par forhold af længere varighed - men altid med kvinder som endte med at have en (for) voldsom indflydelse på hans liv og karriere, hvorefter han søgte tilflugt i alkoholen.

Countrystjerne

Det var usædvanligt i 1940'erne, at Hank Williams blev så stor en stjerne, at Hank og hans forretningspartner/manager, hurtigt endte i en position, hvor de to kunne diktere det enorme pladeselskab M-G-M, præcis hvad der skulle ske med Hanks musik - hvornår og hvordan! Fra slutningen af 1940'erne var han en kæmpe stjerne - baseret på sin personlige varme og evne til at underholde, ligesom hans angskrivning ramte noget i datidens amerikanske sjæl. Hank Williams var af den klare overbevisning, at de bedste sange udspringer af kærlighed, og kærligheden var derfor det dominerende tema i hans sange.


Hank Williams forblev tro mod sine rødder og siges altid at have opfattet sig selv om en "helt almindelig mand" uanset hans enorme stjernestatus. Efter hans død opdagede man for eksempel, at han hver måned gennem flere år havde doneret 400 dollars til et katolsk børnehjem, selvom han end ikke selv var religiøs!

Over alle årene forfinede han sin sangskrivning, og det er for eksempel Hank Williams, som skrev den senere udødelige Elvis-klassiker "I'm So Lonesome, I Could Cry" - angiveligt inspireret af den nedadgående spiral i sit første ægteskab. Den kan du nyde her i en version, du helt sikkert aldrig har hørt før!


Bedre blev det ikke, da han efter en skilsmisse flyttede hjem til sin mor, hvor han fortsatte med at være under andres indflydelse og søge tilflugt i alkohol.

En ny, ung kone

Hank Willimas mødte i oktober 1952 sin nye kone, som på daværende tidspunkt kun var 19 år gammel, og endelig var han for en stund "manden i forholdet". Hendes navn var Billie Jean Jones Eshlimar, og ægteskabet kom til et alt for tidligt endeligt, da Hank døde under tragiske og usædvanlige omstændigheder nytårsnat mellem 1952 og 1953.

Han havde hele sit liv været plaget af særdeles store rygproblemer og tog stærke piller for smerter, ligesom alkoholen måske også havde noget med rygsmerterne at gøre. Karrieren fortsatte i højeste gear, og Hank var datidens største stjerne!

Hank Williams' sidste køretur og død

D. 1. januar 1953 skulle Hank spille til et arrangement i Ohio - 1.300 kilometer fra hans bopæl i Montgomery, men vejret var så dårligt, at det var umuligt at flyve, så han endte med at blive kørt (næsten) hele vejen af en 17-årig studerende, som var hyret til lejligheden. Køreturen foregik i Hanks egen bil - en stor, lyseblå Cadillac, som passede godt til Hanks stjernestatus. Undervejs blev der indkøbt en flaske whisky til Hank, og under et hotelophold blev der tilkaldt en læge, som gav Hank smertestillende indsprøjtninger for smerterne i ryggen.

Præcis, hvornår Hank Williams døde, ved man ikke, men det skete på vejene mod jobbet i Canton, Ohio, den nytårsnat. Chaufføren, Charles Carr, og Hank Williams var efter nogle timers hvile checket ud fra et hotel kl. 22:30.

Fartbøden

På vejen blev de stoppet af en betjent omkring midnat på selve nytårsaften, og Charles Carr fik en bøde på 25 dollars for at have kørt for stærkt. Betjenten bemærkede, at passageren på bagsædet "så ud som om, han er død", hvortil chaufføren forklarede, at hans passager var den store stjerne, og at han bare hvilede sig. Dét skulle imidlertid vise sig at være en sandhed med modifikationer...

Efter fartbøden kørte Carr videre med sin tavse passager, og hverken betjenten eller chaufføren undrede sig nærmere over hændelsen. Charles Carr overvejede på et tidspunkt, om han skulle gøre holdt og vække sin passager for at høre, om han var OK, men han valgte at køre videre i endnu nogle timer.

Efter yderligere nogle timers kørsel, gjorde han holdt et sted i West Virginia, og da han ville rette på Hanks store overfrakke, stødte han på countrystjernens arm, som var unaturligt kold og stiv. Hank Williams kunne af naturlige årsager ikke vækkes, for han havde på daværende tidspunkt allerede været død i nogle timer. Charles Carr kørte ind til et hospital, hvor et par sygeplejere straks konstaterede, at han Hank Williams som kun 29-årig havde mødt sit endelig på landevejene.

En obduktion konstaterede blot, at Hank Williams var død af hjertestop, men at hans indre organer også var meget medtagne af alkoholmisbrug.

Efter sin død, var efterspørgslen på Hanks plader enorm, og 1953 blev det største salgsår for hans musikalske arv med hele fire hits på førstepladsen af de amerikanske hitlister! Hank Willimas er internationalt anerkendt som én af de største stjerner, der nogensinde har været, og han blev optaget i Rock'N'Roll Hall of Fame i 1987.

Hank Williams' guitar

Hank er mest kendt for at spille på amerikanske guitarer fra Martin, og én af de mest berømte er en D-28, som nu ejes af rockstjernen Neil Young. 

Neil Young fortæller i en dokumentar produceret af Martin Guitars, at han selv har fået guitaren af Bob Dylan for mange, mange år siden - som tak for lån af en tourbus. Da han fik bussen igen, efter at Bob Dylan med følge havde turneret i den, fandt han guitaren i bussen, og Bob tilkendegav, at det var en gave - med tak for lån. Der gik derefter flere år, før det gik op for Neil Young, hvad det var for en guitar, og hvor værdifuld den var! Du kan i øvrigt nyde dokumentaren "The Ballad of The Dreadnought" på Youtube ved at klikke her.

Hvis du også vil have en Martin, så kan jeg anbefale dig at checke vores udvalg af de ikoniske modeller og deres mere prisbevidste lillebrødre ved at klikke lige her...

Hvad med Jimi Hendrix, Curt Cobain og Jim Morrison

Jo, de er alle sammen med i bogen, og det er Janis Joplin, Bob Marley og mange andre også, men det er for størstedelens vedkommende historier, som vi nok alle kender lidt til. Her har jeg valgt at fremhæve nogle af dem, som jeg ikke selv - eller kun i begrænset omfang - kendte noget til, før jeg fik bogen i hånden. Det er som nævnt en bog på cirka 500 sider, som forfatteren i øvrigt skal have lov at tjene penge på at have lavet i sine lange vinteraftener, eller hvornår han nu har gjort det. Derfor er det selvsagt begrænset, hvor meget jeg har kunnet få med her, men jeg håber som nævnt at have pirret læserens nysgerrighed! Læs den før din kusine!