Hurtig levering
30 dages returret
Yamaha Pacifica Standard Plus SB el-guitar

Yamaha Pacifica Standard Plus SB el-guitar

Udgået hos os
  • High end guitar fra Yamaha
  • Revolutionerende Rupert Neve Designs Reflectone pickupper
  • Kamret elletræskrop for lav vægt og forbedret resonans
  • ”Hurtig” ahornhals med satin finish
  • Fladt 13 ¾” rosentræsgribebræt
  • 2 punkts vibrato og låsbare stemmeskruer fra Gotoh
  • 1 Reflectone humbucker og to single coils
  • Coil split på humbuckeren
  • Præcisionshåndværk udført af Yamahas guitarbyggere
  • Leveres sammen med en Yamaha gigbag

Yamaha Pacifica Standard Plus SB

I 1990 lancerede Yamahas Pacifica solidbody elektriske guitarer, og de blev med det samme et hit blandt guitarister verden over. De havde en enestående kvalitet, og man fik utrolig megen værdi for sine penge. Dette gælder i høj grad også for denne Pacifica Standard Plus BL, som er en model i Yamahas high-end serie af Pacificas - designet af Yamaha Japan i samarbejde med Yamaha Artist Services i Hollywood. 
Pacifica Standard Plus SB har en meget resonant kamret krop, førsteklasses hardware og kraftfulde pickupper, som er udviklet af selveste Rupert Neve Designs. Den er monteret med pickupper i en HSS-konfiguration, som både kan levere heftige, moderne lead toner, samt klar og ren lyd, der minder en om de eftertragtede vintage humbuckere og single-coils.
Pacifica Standard Plus SB henvender sig til kræsne guitarister, uanset musikgenre, og den leveres i en lækker Yamaha gigbag, så den også er klar til livet på landevejen.

Rupert Neve Designs Reflectone pickupper

Ved at udnytte årtiers ingeniørekspertise og dybdegående forskning i, hvad der får eftertragtede vintage pickupper til at lyde, som de gør, repræsenterer Rupert Neve Designs Reflectone pickupper det nyeste inden for design af guitarpickupper. Med deres kraftfulde lave frekvenser, funklende høje frekvenser og bemærkelsesværdige dynamiske følsomhed, fanger Reflectone pickupper hver nuance i dit spil.
Det er ikke tilfældigt, at Rupert Neve pickupperne lyder så fantastisk, da Rupert Neve ikke er ”hr hvem som helst”. I 1970 byggede han nemlig mixer-konsoller til de førende lydstudier over hele verden, og mange mener, at netop Rupert Neve, i høj grad, var med til at definere 1970ernes rock med den store og punchy lyd, som hans legendariske konsoller er kendte for at levere. I dag leverer Rupert Neve Designs stadig konsoller og andet studiegrej til de største lydstudier, og vi snakker blandt andet om konsoller til langt over en million kroner.
Det er dermed lidt af et scoop for Yamaha at kunne etablere et samarbejde med Rupert Neve Designs, og nu kommer det så altså også dig til gode!

Premium materialer

Premium tonetræ og hardware anvendes gennem hele Yamahas Pacifica Plus serien. Den strømlinede konturerede elletræskrop er strategisk kamret for lettere vægt og forbedret resonans, hvilket gør den til en af de mest behagelige elektriske guitarer, du kan forestille dig. Og sammen med en lækker ahornhals og et palisander gribebræt med en radius på hele 13 ¾ tommer, får du en utrolig spilbar guitar.
Et førsteklasses Gotoh vibratosystem, en TUSQ-sadel samt Gotoh låsbare stemmeskruer sikrer, at din Pacifica forbliver i stemning – også selvom du er en ivrig bruger af tremoloarmen.

...