- Autenciteten er helt i top med den nye CLP645 fra den populære Clavinova-serie
- Klaviatur i træ med imiterede elfenbens- og ibenholt belægning samt GH3X system
- Meget flotte lyde fra blandt andet Yamaha CFX og Bösendorfer Imperial
- Kort sagt - Lyden og følelsen af et rigtigt koncertflygel
Yamaha CLP-645 WH el-klaver white
YM-CLP-645
Yamaha CLP-645 hører til i Yamahas Clavinova-serie. Siden Yamaha i 1983 introducerede verdens første digitale piano, Clavinova YP-40, har Yamaha kontinuerligt udviklet og raffineret det digitale klaver og har derigennem opnået fornemme resultater. Målet har været at give pianisten den fornemmelse og lyd, man får i et rigtigt koncertflygel og at gøre denne tilgængelig for alle. Den autentiske flygeloplevelse er et produkt af den viden og ekspertise, som Yamaha har tilegnet sig gennem over 125 års erfaring med udvikling og fremstilling af akustiske klaverer samt anvendelsen af den nyeste teknologi. Yamaha CLP-645 Clavinova leverer en indbydende spilleoplevelse, som er perfekt til alle pianister uanset niveau, og det efterligner koncertflyglets fornemmelse og lyd så nøjagtigt, at overgangen fra akustisk til digitalt klaver bliver både ubesværet og fornøjelig.
Hos Danguitar forventer vi, at der vil være stor interesse for Yamaha CLP-645. Tillad os derfor at komme med en grundig beskrivelse af Yamaha CLP-645 og prøve at formidle, hvad der gør dette digitale klaver så enestående.
Grundlæggende får man med Yamaha CLP-645 et 88 tangenters digitalt klaver med et komplet pedalsæt og halvpedal, 36 indbyggede lyde, 256 toners polyfoni og et indbygget højttalersystem på 2 X 25 Watt.
Tangenter
Clavinova-klaviaturet er højt værdsat blandt pianister for dets realistiske og autentiske spillefornemmelse, som næsten lader en glemme, at det er et digitalt klaver, man spiller på. Ved at bruge det samme hammer-system, fjeder-fri mekanik som i et flygel og rigtige trætangenter, reproducerer Yamahas NWX-klaviatur nøjagtigt et akustisk klaveranslag, så du får den tunge fornemmelse i det nederste register, hvorefter anslaget gradvist bliver lettere, jo længere du bevæger dig op i de øvre oktaver.
Escapement-mekanismen i et flygel flytter hamrene væk fra strengene hurtigt, efter at de har ramt dem, hvilket forhindrer forstyrrelser i strengenes vibrationer. Denne mekanisme giver en lille klikfølelse, når tangenterne trykkes forsigtigt ned og er helt essentiel for spillefornemmelsen på et flygel. Yamaha CLP-645 er ligeledes udrustet med escapement, hvilket giver digitalklaveret den samme fornemmelse i bunden af et anslag som på et flygel. Det er designet på en sådan måde, at klikket kun kan mærkes på de letteste anslag, og det er nøjagtigt afbalanceret, så tangentens respons er autentisk og naturlig.
Vores fingre er mere følsomme end vi tror, og for pianister er tangenterne derfor ekstremt vigtige. NWX-klaviaturet er skabt ved hjælp af den uovertrufne ekspertise, som Yamaha har erhvervet sig gennem over 100 års fremstilling af fine akustiske klaverer. Ligesom med flygler er materialet, der anvendes til NWX-klaviaturet skåret af træ, der er omhyggeligt tørret og udvalgt med henblik på anvendelse i musikinstrumenter. Der kun brugt det bedste træ hvilket resulterer i et klaviatur, der er mere modstandsdygtigt over for miljøpåvirkninger, og som altid vil forblive lige og flade. Yamaha NWX-klaviaturet har tre sensorer som nøjagtigt registrerer og fortolker forskelle i dit anslag og som derved leverer en fornemmelse som er meget lig den fornemmelse, du får i et flygel. Dette gør det muligt at udføre glidende og flydende passager med halvskjulte toner - en teknik der anvendes i mange klaverstykker som f. eks. Für Elise.
Klaviaturets afgørende rolle er at omdanne følelser fra fingerspidserne til lyd - derfor skal det være behageligt og udtryksfuldt at spille på selv til lange forestillinger. Derfor har Yamaha yderligere monteret tangent-stabilisatorer til alle 88 tangenter. Det giver klaveret en naturlig fornemmelse og forbedrer samtidigt klaviaturets stabilitet og holdbarhed.
Lyd
Klaverlyden i CLP-645 er ikke udviklet i et laboratorium af videnskabsmænd i hvide kitler eller programmeret på en computer, men er derimod hentet fra to verdenskendte koncertpianoer. CLP-645 reproducerer Yamaha CFX-Concert Grand og det legendariske Bӧsendorfer Imperial i nøjagtige detaljer. Yamahas flagskib, koncertflygelet CFX byder på mousserende højder og en kraftig resonant bas med en lyd, der når ud i hvilken som helst koncertsal. CFX blev spillet på af vinderen af den prestigefyldte Internationale Chopin Competition i 2010, og har siden fået anerkendelse som et af de største koncertgrands i moderne tid. Bösendorfer blev oprindeligt grundlagt i 1828 og har en enestående position blandt pianister. Det producerer den unikke varme bas, syngende diskant og rige tonale indhold, som vi kender som den "wienske lyd". Den lyd som Brahms, Johann Strauss og Franz Liszts er så fornemme eksponenter for.
I et flygel resonerer strengenes lyd gennem kroppen på flyglet og frembringer en rig efterklang, der omslutter pianisten i lyd. Dette fænomen reproduceres perfekt i Clavinova CLP-645 gennem en forbedret Virtual Resonance Modeling (VRM). VRM beregner kontinuerligt de forskellige strenges tilstand i forhold til hinanden for hver af de 88 tangenter og medtager, om pedalerne er aktiveret, og hvor meget de bliver trykket ned. Den forbedrede VRM beregner ligeledes alikvot-resonansen (vibrationer fra strenge, der ikke bliver slået an) i de øvre oktaver og den fulde resonans fra lydkasse, ramme og indvendig mekanik. Denne teknologi skaber et digitalklaver med et levende, lyst og rigt varieret udtryk, der indeholder en lang række af de faktorer, der udgør en flot klaverlyd.
Yamaha Smooth Release gør det muligt at skabe et større dynamisk spillerum i klaverets lyd, således at tonen bliver skarpere, når du spiller staccato og mere dvælende, når du løfter fingrene fra tastaturet. Derudover forekommer der subtile ændringer i instrumentets klang, når du løfter fingrene, da hammeren sænkes ned på strengene for at lukke lyden af. Key-Off teknikken i CLP-645 er bygget på faktiske optagelser af disse ændringer og leverer en trofast gengivelse af de mest subtile ændringer i klaverets lyd og tilføjer yderligere en dimension til digitalklaverets realistiske klang.
Funktioner
Højttalere, som er monteret i et digitalklaver, vil under normale forhold udvise et uønsket fænomen, hvor klaverets lyd vil komme ud af balance på grund af klaver-"kassen"s egen resonansfrekvens. For at modvirke dette har Yamaha udrustet CLP-645 med akustiske optimatorer, som er stemt til kabinettets egen frekvens. Denne forbedring er unik for Yamaha Clavinova og har kun været mulig takket være Yamahas grundige viden om de indre akustiske egenskaber ved musikinstrumenter.
Yamahas avancerede binaurale teknologi til hovedtelefoner er nu tilgængelig på Clavinova for første gang. Teknologien bruger optagelser fra CFX, Yamahas anerkendte koncertflygel, optaget med specialiserede mikrofoner, der optager lokaliseringsoplysninger og andre nuancer, som opfanges af det menneskelige øre. Den resulterende lyd er så naturlig, så omhyggelig, at du snart vil glemme, at du har hovedtelefoner på. Når du vælger Yamaha CFX Grand Voice og sætter hovedtelefoner på, er den binaurale lyd automatisk klar, og der kræves ingen yderligere indstillinger. Så om du spiller med eller uden hovedtelefoner, kan du fuldt ud nyde Yamaha CLP-645's flotte lyd. Stereophonic Optimizer lader pianisten nyde den spredte lyd, der høres, når han eller hun sidder foran et akustisk klaver.
I Yamaha CLP-645 finder vi desuden en lang række nyttige funktioner, som vi kort vil opremse her til slut. CLP-645 har indbygget 16-spors optager, så du kan indspille og afprøve kreative ideer. Dertil kommer en komplet effektsektion med rumklang, chorus og brilliance, som du kan bruge til at tilføre lyden lidt farve eller til at genskabe klangen fra en koncertsal. Du får indbygget metronom samt mulighed for at stemme samt transponere digitalklaveret op eller ned i 12 halvtonetrin. Klaveret har 6 forskellige anslagsfølsomheds-indstillinger og kan derudover tilsluttes direkte til en computer via USB eller til en smartphone eller tablet via bluetooth.