- Alsidig thinline guitar til en rigtig god pris
- Pickupsystem med tuner indbygget
- Komfortabel og vellydende guitar
Yamaha er er en virksomhed som spænder vidt, og de tilbyder et væld af musikinstrumenter af (næsten) enhver slags. Bemærkelsesværdigt nok så beviser de gang på gang, at de kan deres kram, og slutkunderne oplever, at de får meget for pengene, uanset hvilket et af de talrige Yamaha produkter, de investerer i.
Yamaha APX600 er netop et rigtig fint eksempel på, at man kan erhverve sig et alsidigt, stilfuldt og vellydende Yamaha produkt for ganske få penge.
Slank akustisk/elektrisk guitar fra Yamaha
Yamaha APX600 er en akustisk stålstrengsguitar med APX Thinline krop og cutaway, som er udstyret med et piezo pickup system og en System 65 preamp. APX600 er fremragende til øvelokalet eller små café-jobs, da den er dejlig nem at arbejde med, når du kobler den til et PA anlæg eller en guitarforstærker, og med en indbygget tuner i preampen er du hurtigt klar med en korrekt stemt guitar. Til trods for thinline kroppen har APX600 en imponerende flot lyd, uanset om du benytter det indbyggede pickup system eller spiller helt akustisk.
Slank og behagelig Thinline krop
Lige præcis thinline kroppen er en vigtig feature på Yamahas APX600, da den begrænsede dybde betyder, at strengene kommer tættere på din egen krop og dermed giver en mere komfortabel og naturlig arbejdsposition for dine arme og hænder. Thinline kroppen betyder også, at guitaren er lettere end en tilsvarende guitar med konventionel krop og dens cutaway giver let og ubesværet adgang til hele gribebrættet.
For at kompensere for en tyndere krop og dermed en mindre klangkasse har Yamaha konstrueret APX600 med et dæk af Sitka Gran, som giver guitaren en kraftig og resonant klang, og sammen med det Nato træ resten af guitaren er bygget af og et gribebræt af palisander, får du en virkelig flot og langtrækkende lyd.
Alsidig og letanvendelig westernguitar
APX600 er en guitar, der med sin alsidighed, flotte lyd og elegante deign, henvender sig til en bred skare af guitarister. Med en mensur (strengelængde) på 634 mm og en forholdsvis smal hals, er APX600 en behagelig guitar at give sig i kast med, da den er let at trykke strengene ned på, og man ikke skal strække fingrene så langt for at spille en akkord. Også de erfarne guitarister vil opleve en komfortabel og vellydende guitar, og hvis man er udstyret med små hænder er APX600 også et oplagt valg.