- Højglans lakeret
- Håndskåret massivt AAA grandæk
- Bund og sider i AAA flammet ahorn
- Ibenholt gribebræt
Loar bygger guitarer og mandoliner med udgangspunkt i 20’ernes og 30’ernes strengeinstrumenter og er inspireret af det fremragende håndværk og innovative design, som instrumenter fra denne periode er så fornemme eksponenter for. Loar genopliver en instrumentbygger-tradition, som har været meget overset de sidste årtier og bruger den til at skabe nogle af de mest vellydende og smukke instrumenter.
Den håndskårne, højglans lakerede Loar LM-700 er en F-type mandolin, som er designet som en hyldest til de klassiske designteknikker fra starten af det forrige århundrede. Du får håndskåret og specielt udvalgt AAA massivt gran og massivt AAA flammet ahorn på top, bund og sider samt et flot abalone/perlemorsindlæg på hovedet.
LM-700 er monteret med en afrundet V-profilhals i flammet ahorn, hvorpå der er monteret et 29 bånds gribebræt i ibenholt. Derudover er LM-700 bygget med en justerbar ibenholtsbro, Gotoh stemmeskuer samt sadel i ben.