- B-STOCK: SÆLGES BILLIGERE, DA DET ER EN RETURVARE UDEN ORIGINAL EMBALLAGE
- Måler luftfugtigheden og temperatur
- Stort og letlæseligt display
- Kan både stå og hænge
Et hygrometer måler den relative luftfugtighed i rummet omkring det. Det betyder at den måler, hvor mange procent vanddamp, der er i luften. Dette hygrometer fra den amerikanske guitarproducent, Taylor, kan dermed hjælpe dig med at passe bedst muligt på dine kære guitarer og andre delikate musikinstrumenter.
Dette hygrometer er lavet sådan, at det både kan ligge i en guitarkasse, stå på et bord eller hænge på væggen. Det er digitalt med et stort og letlæseligt display, som både kan vise luftfugtigheden i procent og temperaturen i enten celsius eller fahrenheit efter eget ønske. Det bliver drevet af 2 AAA batterier, som også er inkluderet.
En af de absolut største fjender for din guitar er en uhensigtsmæssig luftfugtighed. Hvis din guitar udsættes for enten for lav eller for høj luftfugtighed, så vil træet reagere ved at trække sig sammen eller udvide sig, og hverken det ene eller det andet er ønskeligt. Intonationen vil ændre sig, strengehøjden vil ændre sig, lyden vil ændre sig, og du kan endda risikere, at guitarens bånd vil begynde at stikke ud fra siden af halsen. Alt dette kan du undgå ved at opbevare din guitar i den rette mængde af luftfugtighed.
Den optimale luftfugtighed for en guitar er omkring 50%, og det farligste er en luftfugtighed, der er for lav. Dette opstår typisk om vinteren, når vi varmer vores boliger op og dermed sænker luftfugtigheden omkring vores instrumenter.
Du kan læse meget mere om den optimale luftfugtighed i vores blog omkring dette emne. Og den blog kan du finde ved at klikke her (åbner i nyt vindue).