Hurtig levering
Udvidet returret til 24. januar 2025

Taylor 524ce V-Class western-guitar

Varenr.:TL-524CE
Varen er på lager: Leveringstid 1-2 hverdage
22.999,00 DKK
Bestil inden for
Tilfredshedsgaranti: Udvidet retturret til 24. januar 2025
  • Fremstillet i Californien, USA
  • 6-strenget western-guitar med indbygget mikrofonsystem og cutaway
  • Med den populære Taylor hals
  • Grand Auditorium kropsform
  • V-Class, spande-mønster
  • Med dæk bund og sider i massivt mahogni
  • Leveres inkl. original Taylor hardcase
  • Ibenholt gribebræt med 20 bånd

524ce V-Class er fremstillet af mahogni træ på bund og sider, og udrustet med et dæk som ligeledes er udført i mahogni. Den påfaldende smukke guitar producerer en varm og intim klang med mange overtoner, som er højt værdsat blandt vore dages guitarister, og den har samtidigt en afdæmpet volumen, hvilket ofte passer godt til en kombination af sang og guitar. Med 524ce V-Class før du får Taylors revolutionerende V-klasse spande system, som øger lydstyrken i guitaren jævnt over frekvens spektret, og som forbedrer guitarens naturlige intonation ved at skabe et mere synergistisk respons fra dækket.

Grand Auditorium

Taylor 524ce V-Class er bygget som en Grand Auditorium model med massivt mahogni på dækket og med bund og sider i mahogni. Grand Auditorium modellen blev oprindeligt udviklet i 1994 af Bob Taylor, og er Taylors mest populære og alsidige kropsform. Grand Auditorium er en mellemstørrelse kropsform, som ligger et sted imellem en Dreadnought og en Grand Concert. Mens den større Dreadnought traditionelt bliver betragtet som en plekterguitar, og den mindre Grand Concert kategoriseres som en fingerspilsguitar, så er Grand Auditorium designet til at levere på begge fronter. Formen producerer en original akustisk stemme, der er stor nok til at håndtere både plekter og fingerspil, med en imponerende balance over hele tonespektret, især i mellemtonen, hvor Grand Auditorium gengiver tonerne klare og veldefinerede.

V-Class

Spande systemet (eller bracing) er den interne ramme i guitaren som understøtter dækket og som hjælper til med at forme lyden i en akustisk guitar. V-klasse bracing er et banebrydende nyt Taylor design - en ny sonisk "motor" - der forandrer den måde, en akustisk guitars dæk vibrerer på. V-Class er udviklet af mester guitar designer Andy Powers, og markerer et skift væk fra den traditionelle X-bracing, og som producerer toner, der er højere i volumen, mere vedholdende og mere i samklang med hinanden.

Mens den traditionel X-bracing har været toneangivende (undskyld, jeg kunne ikke lade være) i over 100 år, så ligger der i X-bracing designet et dilemma, der betyder at man må afveje og afbalancere to centrale elementer i en akustisk guitars lyd: nemlig volumen i forhold til klangens vedholdenhed. En guitar's dæk bidrager til begge dele. Hvor en guitars volumen afhænger af fleksibiliteten i dækket, mens klangens vedholdenhed bestemmes af hvor stift dækket er, kan du se problemet? Når vi gør dækket stivere så reducerer vi fleksibiliteten og omvendt. V-klasse bracing ændrer det. Nu kan en akustisk guitars dæk være både stiv og fleksibel og producere en klang, der både har volumen og som er vedholdende. Og som det efterfølgende har vist sig, så forbedrer V-Class ligeledes guitarens intonation, hvilket var helt utilsigtet da Andy Powers startede udviklingen af V-Class.

The Taylor Neck

Halsen på Taylor 524ce V-Class er udført i mahogni, hvorpå der er monteret et ibenholts gribebræt med 20 bånd. Den, for spilleglæden, så vigtige hals er endnu en innovation fra Taylor, og den går generelt under betegnelsen ”The Taylor Neck”. Halskonstruktionen blev oprindeligt introduceret i 1999 og har været standard på Taylor guitarer siden 2001. Den patenterede Taylor guitarhals blev designet af Bob Taylor og hans team med det primære formål at skabe en mere lige og stabil guitar hals. Der hvor nogle guitarhalse kan bøje sig som resultat af fugtighed og andre faktorer, så forbliver Taylor guitarhalsen stabil og lige. Den akustiske stålstrengsguitar har allerede fra starten af haft en stor designfejl. Gribebrættet mangler tilstrækkelig støtte til at forblive lige på grund af at dækket bevæger sig i forbindelse med ændringer i fugtighed (sommer kontra vinter). Alle guitarer oplever dette fænomen, hvilket ofte resulterer i at halsen får en lille ”bule” opad ved det 14 bånd, men ikke alle guitarer reagerer på det på samme måde.

Taylor guitarhalsen er bygget af et kontinuerligt stykke træ, der understøtter ibenholt gribebrættet helt op til det 19 bånd. Traditionelle guitarhalse mister denne støtte ved det 14 bånd i og med at gribebrættet bliver ”flydende” når det bliver limet direkte på dækket som er i konstant bevægelse. Som et resultat deraf kan andre guitarhalse bøje sig ved det 14 bånd mens Taylor guitar halsen forbliver perfekt lige og stabil.

Taylor guitarhalsen monteres sikkert på kroppen i en lomme, der er indsat med laser skårede afstandsstykker. Hver guitar har en optimal guitarhalsvinkel i forhold til kroppen og disse præcisionsskårede afstandsstykker sørger for at guitaren har præcis den optimale halsvinkel, som guitaren skal have for at den yder sit bedste. En anden fordel ved Taylor halsen er dens justerbarhed. Da halsvinklen er skabt af afstandsstykker og ikke kræver lim, kræver en ny justering ikke mere end en guitarbygger med et nyt sæt afstandsstykker og ca. fem minutters tid. At ændre guitarhalsvinklen på en traditionel nakkesamling kan derimod være en særdeles gennemgribende operation på en guitar.

Taylor Expression System 2 mikrofonsystem

Taylor Expression System 2 mikrofonsystem er et revolutionerende pickup design, der indeholder det nyeste indenfor Taylors forskning i akustisk guitarforstærkning. Centralt i Expression System 2 befinder der sig en pickup, som Taylor har placeret bag ved sadlen og som har tre unikt placerede og individuelt kalibrerede pickup sensorer. Sensorernes placering muliggør en mere dynamisk formidling af guitarens akustisk lyd og sammen med Taylors specialdesignede forforstærker, producerer dette system en ekstraordinær livlig forstærket tone.

Piezo-elektriske pickupper har i årtier været placeret under en guitars sadel, hvilket er baseret på den langvarige antagelse at strengen og dens vibration får sadlen til at "hoppe" op og ned. Men Taylors elektronikhold, ledet af udvikleren David Hosler, opdagede, at den vertikale bevægelse faktisk er stærkt begrænset, og at sadlen bliver "låst" på grund af strengenes nedadgående tryk. Derfor reagerer en traditionel undersadel pickup ofte med en lyd, der kan karakteriseres som tynd, sprød, eller syntetisk, især når man spiller aggressivt på guitaren.

Sadlens naturlige bevægelse er faktisk frem og tilbage som et pendul. Denne åbenbaring førte Taylors designteam til at flytte pickuppen for at placere den bagved sadlen. Den nye positionering gør det muligt for krystallerne i pickuppen at reagere mere naturligt på guitarens energi. De tre pickup sensorer er installeret bag sadlen, gennem broen, med tre små umbraco skruer, der kalibrerer placeringen af sensorer i forhold til sadlen.

Expression System 2 har de samme lydstyrke- og tonekontrol funktioner som på det originale Expression system. Det vil sige, at du får volumen, bas og diskant kontroller samt fase kontakt. Men systemet har en lidt anden forstærkningsstruktur, som gør at signalet bliver omkring 25 procent kraftigere, meget lig det signal du får fra andre pickupper. Dette gør Taylor 524ce V-Class til et plug-and-play-venligt instrument, som guitarister og lydmænd nemt kan arbejde med.

Lidt om Taylor

Taylor Guitars blev grundlagt i 1974 af Bob Taylor og Kurt Listug. De har i dag hovedkontor i El Cajon, Californien og er vokset til den førende globale producent af højkvalitets akustiske guitarer. Taylor beskæftiger over 900 mennesker og producerer i øjeblikket hundredvis af guitarer om dagen på deres state-of-the-art fabrikker i både El Cajon og Tecate, Baja California og Mexico.

Taylor er berømt for at blande moderne, innovative fremstillingsmetoder med den traditionelle guitarbyggers fokus på detaljer, og bliver i dag anset som værende en af de bedste og mest let spillede instrumenter i verden. Taylor var en pioner indenfor brugen af computerstyrede savværk, lasere og andre højteknologiske metoder og Bob Taylor er i dag anerkendt i hele musikinstrumentindustrien som den mest visionære akustiske guitarproducent. Blandt selskabets mange innovationer er der den patenterede Taylor hals, den første store innovation indenfor konstruktionen af akustisk guitarer i mange år; det prisvindende Expression System 2 (ES2) pickupsystem, en banebrydende tilgang til forstærkningen af en akustisk guitar; og T5, den første sande hybride akustiske og elektriske guitar, der kan producere forstærkede akustiske toner, og gå fuld elektrisk, og alt ind imellem, med en fem-vejs kontakt.

Ud over sin moderne tilgang til guitardesign og -produktion har Taylor været pionere indenfor skovbrug og implementering af miljømæssige bæredygtige initiativer. Taylor er dedikeret til at udøve den bedste praksis indenfor skovforvaltning, skabe nye modeller for genplantning, og at bringe etisk forsvarlige træmaterialer ind i guitarproduktionen. Denne tilgang, sammen med instrumenternes fremragende spilbarhed, fejlfri håndværk og fantastiske æstetik er blot nogle af grundene til, at mange af dagens førende musikere har Taylor guitarer som deres foretrukne instrumenter. Antallet af kunstnere der bruger Taylor guitarer til at skabe og formidle deres musik skal tælles i tusinder og omfatter blandt andet Taylor Swift, Jason Mraz, Zac Brown, Amy Macdonald, Jewel, John Petrucci og Jade Bird.

...

Skriv din produktanmeldelse her

Produktanmeldelser (0)

Har du spørgsmål til dette produkt?

Stil dit spørgsmål her

Spørgsmål (0)

Se tidligere spørgsmål