Hurtig levering
30 dages returret
Takamine TK-FT341BS western-guitar

Takamine TK-FT341BS western-guitar

Udgået hos os
  • Limited Edition akustisk-elektrisk dreadnought
  • Massivt grandæk med ahorn bagside og sider
  • X bracing for højt output
  • Luksuriøs Sort højglans lakering
  • Mahogni hals med en "low-C" profil
  • Detaljeret Takamine-logo på hovedet
  • Slebet palisander gribebræt med special indlæg
  • CTF-2N preamp/mikrofonsystem
  • Gotoh Stemmeskruer
  • Ægte ben i sadel og bro
  • Hård Takamine gigbag medfølger

Takamine FT341 Dreadnought Limited Edition

Takamine FT341 repræsenterer det fineste i håndværk, udseende og ikke mindst, lyd, når det kommer til elektrisk-akustiske dreadnought guitarer
Massivt grandæk med X-bracing samt sider og bund af ahorntræ giver en særdeles dynamisk, bred og detaljerig lyd med en stram og præcis bund.

Højdepunkterne, udover lyden, er den smukke dybsorte højglans finish, de forkromede Gotoh stemmeskruer, det ægte ben i sadel og bro samt det avancerede CTF-2N mikrofonsystem, som giver sublim og autentisk lyd, til både scene og studie.
Denne model er en limited edition, som kun er produceret i 300 styk til hele verden, så du bør ikke vente for længe med at trykke ”køb”!

Traditionel dreadnought a’la Takamine

FT341 viser med al tydelighed både Takamines fine håndværk samt deres moderne tilgang til guitarbygning. Det massive grandæk og det fine ahorntræ på bund og sider, trækker alt den akustiske tone ud af denne guitar, som du overhovedet kan drømme om. Du får den velkendte dreadnought lyd, men meget fint afbalanceret i forhold til akustisk output, utrolig sonisk styrke samt densitet. Dens traditionelle X bracing under dækket fuldender FT341's tone med rigelig akustisk styrke.

Dreadnoughten er den absolut bedst sælgende akustiske guitartype, uanset hvilken producent eller hvilket marked, vi taler om, og det er den jo af flere grunde. Den spiller højt nok til, at den kan akkompagnere sang, den er præcis og artikuleret, så lyden aldrig mudrer, og så har den en størrelse, der er behagelig både at sidde og stå med. 

Bygget til præcision, hastighed og komfort

For de fleste guitarister er komfort og spilbarhed den altoverskyggende faktor ved valg af ny guitar, og FT341 leverer så rigeligt på dette område. Du vil blive overrasket over, hvor lette og hurtige tone- og akkordovergange, du kan lave med den komfortable hals, det slebne palisander gribebræt og de 22 bånd, der sidder på denne guitar. Båndene er naturligvis tilpassede og afrundede helt perfekt.

CTF-2N preamp og mikrofonsystem

FT341 er monteret med et spritnyt CTF-2N system, som er en opdatering af Takamines populære FET-system, som i øvrigt blev kaldt "The Brownie", og som du formentlig er stødt på, hvis du har beskæftiget dig med high end Takamine guitarer tidligere i din guitarkarriere. 

CTF-2N preampen har en 2-bånds equalizer, mulighed for justering af volumen samt et notch filter, som du kan justere fra -6dB og til -12dB, hvilket er meget nyttigt til at undgå feedback-forårsagende frekvenser, der påvirker din lyd. Brugerfladen på preampen er meget intuitiv og simpel at overskue og anvende, hvilket er essentielt i live-sammenhænge, ligesom den indbyggede tuner også praktisk og dejlig at have lige ved hånden. 

Der er ingen tvivl om, at Takamines FT341 er bygget til at performe og blive brugt.

...