Hurtig levering
30 dages returret
Sire Marcus Miller V9 ALDER-4 LH BRS el-bas, venstrehåndet satin brown sunburst

Sire Marcus Miller V9 ALDER-4 LH BRS el-bas, venstrehåndet satin brown sunburst

Udgået hos os
  • Venstrehåndet elbas
  • Virkelig gennemført ny fortolkning af den klassiske Jazz bas
  • Bygget i nordamerikansk premium elletræ og med ægte ben sadel.
  • Det aktive pickup-system tilbyder et væld af lydmuligheder
  • Massiv ahorn top med kappe i quiltet ahorn finer

Marcus Miller V9 Alder er en venstrehåndet 4-strenget elbas, som Sire har udviklet i samarbejde med den amerikanske bassist og komponist Marcus Miller. De fleste af os kender Marcus Miller som bassist for Miles Davis, Aretha Franklin, Michael Jackson, Paul Simon, David Sanborn og George Benson eller som komponist for bl.a. Jay-Z, men hvad mange ikke umiddelbart ved er, at Marcus Miller også har været en drivende faktor inden for udviklingen og fremstillingen af elbasser, og i den forbindelse har han blandt andet være brugt af mange velrenommerede producenter som Fender og Sadowsky. Han har nu slået sig sammen med Sire for at udvikle og producere en helt ny serie af elbasser, som har fået en imponerende god modtagelse blandt bassister og anmeldere.

Konstruktion

Marcus Miller V9 Alder er baseret på et traditionelt jazzbas-design. Kroppen er lavet i nordamerikansk elletræ, som leverer en stærk, klar og fyldig klang med en kødfuld mellemtone og veldefineret bas. Ovenpå kroppen er der monteret et dæk i massivt ahorn, som, udover at det ser enormt godt ud, tilfører V9 Alder mere klarhed i tonen og giver den et mere tydeligt anslag. Halsen er lavet i ét stykke canadisk ahorn, som via sin hårdhed og styrke minimerer bevægelser i halsen og giver en stabil og god spillefornemmelse, og som samtidigt giver bassen en vedholdende tone.

Broen, som strengene er forankret i, er specialudviklet på Marcus Millers anmodning og kan bedst karakteriseres som en vintage jazz-basbro med større masse. Denne konstruktion giver en fyldig lyd med et kraftigt anslag. Derudover har Marcus Miller bestemt, at strengene skal føres igennem kroppen, hvilket yderligere giver V9 elbassen en strammere, mere præcis og stabil tone.

Sadlen er en af de vigtigste dele på en elbas, da den har afgørende betydning for bassens spilbarhed og lyd. Afhængigt af hvilket materiale, der bliver brugt, kan sadlen enten forbedre bassens tone eller nedbryde den. Selvom bensadler er både dyre og svære at arbejde med, så anses ben for at levere en mere afbalanceret og klar tone, og Sire har derfor valgt ikke at gå på kompromis på dette punkt og har monteret Marcus Miller V9 Alder med en sadel i ben.

Elektronik

Pickup-konfigurationen på Marcus Miller V9 er typisk jazzbas, men pickupperne er udført med fomvar-spole, som giver den traditionelle jazzbas-tone et mere varmt og autentisk vintage-flair, sådan som man finder den i mange gamle jazzbasser. Pickupperne er forbundet til Sire’s Marcus Heritage-3 forforstærker, som tilbyder et helt unikt udvalg af muligheder for at påvirke bassens tone. Brugen af 2 stk. 9V-batterier gør det muligt for bassisten at opnå et stærkt og kraftigt signal, uden at bassens lyd bliver presset eller unaturlig. Med en indbygget 3-bånds tonekontrol med bas, mellemtone og diskant får du fuld kontrol over dit toneområde, så du kan tilpasse bassens lyd til enhver musikstil. Mellemtonekontrollen har indbygget sweep, så du selv kan bestemme, hvor i mellemtoneområdet (200 Hz til 1 kHz) mellemtonekontrollen skal tage fat.

...