Køb en Sire Marcus Miller V7 Vintage Alder-5 venstrehåndet og få en Carl Martrin Dizzaster elbas overdrive med i prisen.
Marcus Miller V7 Vintage Alder LH 2nd Gen er en venstrehåndet, 5-strenget elbas, som Sire har udviklet i samarbejde med den amerikanske bassist og komponist Marcus Miller. De fleste af os kender Marcus Miller som bassist for Miles Davis, Aretha Franklin, Michael Jackson, Paul Simon, David Sanborn og George Benson eller som komponist for bl.a. Jay-Z. Hvad mange dog ikke umiddelbart ved er, at Marcus Miller også har været en drivende faktor inden for udviklingen og fremstillingen af elbasser, og i den forbindelse har han blandt andet være brugt af mange velrenommerede producenter som Fender og Sadowsky. Han har nu slået sig sammen med Sire for at udvikle og producere en helt ny serie af elbasser, som har fået en imponerende god modtagelse blandt bassister og anmeldere.
Det velrenommerede amerikanske tidsskrift for bassister ”Bassplayer” skriver blandt andet:
“The Sire basses represent the best value out there if you’re looking for a hot-rodded J-style bass. I haven’t seen anything that comes close. In order to purchase an instrument that offers a notable upgrade in sound or feel, one would probably be looking at triple the price, at least”.
Marcus Miller V7 Vintage Alder-5 LH 2nd Gen er baseret på et traditionelt jazzbas-design. Kroppen er lavet i nordamerikansk elletræ, som leverer en stærk, klar og fyldig klang med en kødfuld mellemtone og veldefineret bas. Halsen er lavet i ét stykke canadisk ahorn, som, via sin hårdhed og styrke, minimerer bevægelser i halsen og giver en stabil og god spillefornemmelse, og som samtidigt giver bassen en vedholdende tone. De første V7 Vintage modeller kom med højglanslakerede halse, som havde almindeligt skårede hals/gribebræt overgange. På 2nd Gen modellen har Sire valgt at give elbassen et kvalitets løft, hvilket indebærer, at V7 Vintage Alder-5 LH 2nd Gen nu laves med en satin lakeret hals og afrundet hals/gribebræt overgang. Du får således en mere behagelig spillefornemmelse i kraft af en hals, som ligger bedre i hånden, og som ikke bliver fedtet, når du spiller og øver i længere perioder.
Marcus Miller V7 Vintage Alder-5 LH 2nd Gen har en jazzbas-bro, som grundlæggende er baseret på et design, vi kender fra elbasser fra 60'erne. Med tøndeformede sadler, som er individuelt justerbare, og mulighed for at vælge, om strengene skal føres igennem kroppen eller broen, får du mulighed for at ændre i bassens opsætning og på den måde påvirke dens lydkarakter.
Sadlen er en af de vigtigste dele på en elbas, da den har afgørende betydning for bassens spilbarhed og lyd. Afhængigt af hvilket materiale, der bliver brugt, kan sadlen enten forbedre bassens tone eller nedbryde den. Selvom bensadler er både dyre og svære at arbejde med, så anses ben for at levere en mere afbalanceret og klar tone, og Sire har derfor valgt ikke at gå på kompromis på dette punkt og har monteret Marcus Miller V7 Vintage Alder-5 LH 2nd Gen med en sadel i ben.
Pickup-konfigurationen på Marcus Miller V7 Vintage Alder-5 LH er typisk jazzbas, men pickupperne er udført med en mere klassisk og varm lyd i tankerne. Sire har anvendt en amerikansk standard-spole i hals-pickuppen og en formvar-spole i bro-pickuppen. Vintage Jazz pickupperne har den klassiske 70'er-spoleafstand, som giver den traditionelle jazzbas-tone et mere varmt og autentisk vintage-flair. På Vintage Alder-5 LH 2nd Gen har Sire ændret på Alnico magnetens magnetiseringsmetode, hvilket bevirker, at lyden nu i endnu højere grad minder om en 20-år gammel Heavy Formvar Pickup. Spolen er nu udført med ren emalje, og spoleviklingsmaskinen har fået et nyt program, der giver den samme viklingshastighed og snoede overkrydsningsvinkel, som en håndlavet pickup er fremstillet med.
Pickupperne er forbundet til Sire’s Marcus Heritage-3 forforstærker, som tilbyder et helt unikt udvalg af muligheder for at påvirke bassens tone. Brugen af 2 stk. 9V-batterier gør det muligt for bassisten at opnå et stærkt og kraftigt signal, uden at bassens lyd bliver presset eller unaturlig. Med en indbygget 3-bånds tonekontrol med bas, mellemtone og diskant får du fuld kontrol over dit toneområde, så du kan tilpasse bassens lyd til enhver musikstil. Mellemtonekontrollen har indbygget sweep, så du selv kan bestemme, hvor i mellemtoneområdet (200 Hz til 1 kHz) mellemtonekontrollen skal tage fat.
Carl Martin Dizzaster er en basoverdrive pedal til elbas, som Carl Martin har bygget, og som er udviklet efter Martin Nielsen’s (Dizzy Mizz Lizzy) krav og specifikationer. Martin har, igennem årene, benyttet sig af mange forskellige pedal og forstærkeropsætninger, men har haft et ønske om at få en mere præcis lyd, respons og følelse i et mere bekvemt, ensartet og håndterbart format.
Dizzaster pedalen er en unik kombination af kompressor, overdrive og EQ. Den har fire kontroller, hvormed du kan indstille Dizzaster pedalen til dine lyd behov. Level styrer lydstyrkeniveauet på det behandlede signal, før det sendes til Blend kontrollen, mens Attack kontrollerer, hvor hurtigt Dizzaster pedalens kompressor skal sætte ind. Drive styrer mængden af harmonisk indhold i tonen og mængden af overdrive i kombination med et specielt EQ filter, som Dizzaster er udrustet med.
Varen var meget fin. Den var pakkede forsvarligt ind, så der ikke kunne ske nogen skade.
Lækker pedal med god ikke for gennemtrængende lyd. Tilpas rå. Kom i en lækker træ æske kunne have været fedt hvis de var nummereret
Hvad er Remote indgangen til?
Den er til fjernstyring af tænd/sluk