- B-STOCK: SÆLGES BILLIGERE, DA DET ER EN RETURVARE, HVOR DET ENE BATTERIDÆKSEL, PÅ BAGSIDEN, MANGLER.
- Virkelig gennemført fortolkning af en venstrehånds Jazz bas
- Bygget i nordamerikansk premium elletræ og med ægte ben sadel
- Det aktive pickup-system tilbyder et væld af lydmuligheder
Marcus Miller V7 Vintage Alder er en venstrehåndet 4-strenget elbas, som Sire har udviklet i samarbejde med den amerikanske bassist og komponist Marcus Miller. De fleste af os kender Marcus Miller som bassist for Miles Davis, Aretha Franklin, Michael Jackson, Paul Simon, David Sanborn og George Benson eller som komponist for bl.a. Jay-Z, men hvad mange ikke umiddelbart ved, er, at Marcus Miller også har været en drivende faktor inden for udviklingen og fremstillingen af elbasser, og i den forbindelse har han blandt andet være brugt af mange velrenommerede producenter som Fender og Sadowsky. Han har nu slået sig sammen med Sire for at udvikle og producere en helt ny serie af elbasser, som har fået en imponerende god modtagelse blandt bassister og anmeldere.
Det velrenommerede amerikanske tidsskrift for bassister ”Bassplayer” skriver blandt andet:
“The Sire basses represent the best value out there if you’re looking for a hot-rodded J-style bass. I haven’t seen anything that comes close. In order to purchase an instrument that offers a notable upgrade in sound or feel, one would probably be looking at triple the price, at least. Whether you’re seeking to add a J to the quiver, or you already have one but need a 5 (or perhaps an alder/rosewood combo), the Marcus Miller Sire V7s deliver. Just like their namesake”.
Konstruktion
Marcus Miller V7 Vintage Alder er baseret på et traditionelt jazzbas-design. Kroppen er lavet i nordamerikansk elletræ, som leverer en stærk, klar og fyldig klang med en kødfuld mellemtone og veldefineret bas. Halsen er lavet i ét stykke canadisk ahorn, som via sin hårdhed og styrke minimerer bevægelser i halsen og giver en stabil og god spillefornemmelse, og som samtidigt giver bassen en vedholdende tone.
Marcus Miller V7 Vintage Alder har en jazzbas-bro, som grundlæggende er baseret på et design vi kender fra elbasser fra 60'erne. Med tøndeformede sadler, som er individuelt justerbare, og mulighed for at vælge, om strengene skal føres igennem kroppen eller broen, får du mulighed for at ændre i bassens opsætning og på den måde påvirke dens lydkarakter.
Sadlen er en af de vigtigste dele på en elbas, da den har afgørende betydning for bassens spilbarhed og lyd. Afhængigt af hvilket materiale, der bliver brugt, kan sadlen enten forbedre bassens tone eller nedbryde den. Selvom bensadler er både dyre og svære at arbejde med, så anses ben for at levere en mere afbalanceret og klar tone, og Sire har derfor valgt ikke at gå på kompromis på dette punkt og har monteret Marcus Miller V7 Vintage Alder med en sadel i ben.
Elektronik
Pickup-konfigurationen på Marcus Miller V7 er typisk jazzbas, men pickupperne er udført med en mere klassisk og varm lyd i tankerne. Sire har anvendt en amerikansk standard-spole i hals-pickuppen og en fomvar-spole i bro-pickuppen. Vintage Jazz pickupperne har den klassiske 70'er-spoleafstand, som giver den traditionelle jazzbas-tone et mere varmt og autentisk vintage-flair. Pickupperne er forbundet til Sire’s Marcus Heritage-3 forforstærker, som tilbyder et helt unikt udvalg af muligheder for at påvirke bassens tone. Brugen af 2 stk. 9V-batterier gør det muligt for bassisten at opnå et stærkt og kraftigt signal, uden at bassens lyd bliver presset eller unaturlig. Med en indbygget 3-bånds tonekontrol med bas, mellemtone og diskant får du fuld kontrol over dit toneområde, så du kan tilpasse bassens lyd til enhver musikstil. Mellemtonekontrollen har indbygget sweep, så du selv kan bestemme, hvor i mellemtoneområdet (200 Hz til 1 kHz) mellemtonekontrollen skal tage fat.