Hurtig levering
30 dages returret
Sigma OMR-1ST western-guitar natural

Sigma OMR-1ST western-guitar natural

Udgået hos os
  • Sigma western-guitar med en klassisk kropsstørrelse
  • Guitaren egner sig både til rytme- og fingerspil
  • Dejlig varm tone, der er fantastisk til pop, folk eller blues

Kigger man på Sigmas udvalg af westernguitarer, så er der en slående lighed mellem Sigmas modeller og de udsøgte håndbyggede instrumenter, som C.F. Martin står for - lige fra modelnavnene til design og råmaterialer er der en umiskendelig lighed. Og det er ikke noget tilfælde, men det kræver en forklaring.

Slutningen af 1960'erne var en vanskelig tid for amerikanske guitarfabrikanter. Japanske producenter oversvømmede markedet med instrumenter, som var fremragende udført, og som kostede væsentligt mindre end tilsvarende amerikanske modeller. Disse guitarer truede i stigende grad USA-fabrikanternes dominans på markedet, og et par amerikanske virksomheder reagerede på denne udvikling ved at starte deres egen produktion af prisbillige kvalitetsinstrumenter i Østen. En af de første fabrikanter, der tog dette skridt, var C.F. Martin. I 1970 grundlagde Martin Sigma og begyndte at producere deres "kopiudgaver" af egne håndbyggede amerikanske modeller. Martin varetog selv uddannelsen af det specialuddannede personale og indførte en krakilsk kvalitetskontrol, hvilket hurtigt gjorde Sigma til et verdenskendt mærke, når det drejede sig om prisbillige westernguitarer fremstillet i Østen. Sigma er i dag ejet af tyske AMI, som succesfuldt fortsætter den tradition, som Martin etablerede for over 40 år siden.

Hvis du er faldet for Sigma DM-ST westernguitarens fremragende spilbarhed og ypperlige byggekvalitet, men ønsker dig en guitar med en lidt mindre krop, som samtidigt i højere grad tilgodeser fingerspil, så er Sigma OMR-1ST det mest nærliggende valg. Orchestra-kropsformen føles behagelig, rummelig og let, hvilket begrænser risikoen for rygsmerter, når du spiller i længere tid ad gangen. Du får en resonant og fyndig akustisk klang med masser af volumen - ideelt til scenen og mindre akustiske optrædener, hvor man virkelig har brug for en guitar, som kan trænge igennem. Sigma OMR-1ST er udført med massivt sitkagran på dækket og har i modsætning til Sigma DM-1ST palisander på bund og sider. Halsen er udført i mahogni, og gribebrættet er udført i flot udseende østindisk rosentræ. I modsætning til lillebroren Sigma DM-ST er Sigma OMR-1ST udsmykket med flotte bindinger på siden af dækket.

...