Hurtig levering
30 dages returret
Sigma DR-45 western-guitar natural

Sigma DR-45 western-guitar natural

Udgået hos os
  • Smuk dreadnought-western-guitar med flot og fyldig klang
  • Kvalitetsmaterialer: Massivt sitkagrandæk og palisander på sider og bagside
  • Robust og pæn guitar lavet med flotte detaljer

Kigger man på Sigmas udvalg af westernguitarer, så er der en slående lighed mellem Sigmas modeller og de udsøgte, håndbyggede instrumenter, som C.F. Martin står for - lige fra modelnavnene til design og råmaterialer. Det er ikke noget tilfælde, men det kræver en forklaring.

Slutningen af 1960'erne var en vanskelig tid for amerikanske guitarfabrikanter. Japanske producenter oversvømmede markedet med instrumenter, som var fremragende udført, og som kostede væsentligt mindre end tilsvarende amerikanske modeller. Disse guitarer truede i stigende grad de amerikanske fabrikanters dominans på markedet, og et par amerikanske virksomheder reagerede på denne udvikling ved at starte deres egen produktion af prisbillige kvalitets-instrumenter i Østen.

En af de første fabrikanter, der tog dette skridt, var C.F. Martin. I 1970 grundlagde Martin Sigma og begyndte at producere kopiudgaver af egne håndbyggede, amerikanske modeller. Martin varetog selv uddannelsen af personalet og indførte en krakilsk kvalitetskontrol, hvilket hurtigt gjorde Sigma til et verdenskendt mærke, når det drejede sig om prisbillige westernguitarer fremstillet i Østen. Sigma er i dag ejet af tyske AMI, som succesfuldt fortsætter den tradition, som Martin etablerede for over 40 år siden.

DR-45 er en smuk og fantastisk vellydende akustisk guitar - bygget i en kvalitet, som langt overstiger sin prisklasse. Med østindisk palisander på bund og sider og et massivt grandæk har DR-45 en velafrundet bas og diskant samt en mellemtone, som giver guitarens klang en perfekt tonal balance. Hvis du primært spiller fingerspil, så har DR-45 den balance og fasthed i bassen, som lader de enkelte toner stå fint og klart uden at blive mudrede. Akkorder står veldefinerede og harmoniske, så selv de mest detaljerede akkorder ikke mister deres harmoniske udtryk.
Grover stemmeskruer samt saddel og stol i ben sikrer, at strengene forbliver i stemning, og at strengenes kontakt med guitarens krop er optimal.

...